Jens Christensen, 15471610 (aged 63 years)

Name
Jens /Christensen/
Given names
Jens
Surname
Christensen
Name
Johanni Christierni /Doldio/
Type
also known as
Given names
Johanni Christierni
Surname
Doldio
Name
Jens Christensen /Dull/
Type
also known as
Given names
Jens Christensen
Surname
Dull
Name
Jens Christensen Lesemester
Given names
Jens Christensen
Surname
Lesemester
Birth about 1547

Note: Jens skriv i Calendarium Historicum under 4. august 1566, at han i 1562 var "omtrent paa thet 15 aar"
Event
Calendarium Historicum
March 9, 1557 (aged 10 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1557 den 9 Martij døde Salig Bisp Geble som haffde verit 23 Aar Biscop i Bergen oc varr Hans Alder [mangler]"

(Innskrifter datert før 1573, må vere ført inn etter minne på eit seinare tidspunkt)

Event
Calendarium Historicum
January 1, 1559 (aged 12 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1559 døde kong kristian den tredie aff det naffn"

(Denne notisen er innført etter 1581)

Education 1565 (aged 18 years)
School or college: Rostocks Universitet
Note: Matrucula academiæ Rostochiensis, renocata anno MD…

Matrucula academiæ Rostochiensis, renocata anno MDCCXIII'a

1565: Juni. Johannes Christierni Norwegiensis.

(Usikkert om dette er Jens Christensen)

Residence between 1562 and 1566 (aged 19 years)
Event
Calendarium Historicum
August 4, 1566 (aged 19 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1566 den 4 August: stod her Michels Sogneprestis Bryllup i Bergen til Domkircken met kristine Dauidzdatter oc daa vaar hun 16 Aar gammell. Oc samme Aar kom her Jens Lesemester første gang hiem fra Danmarck effther at hand haffde verit wde paa 5 aar thid. Anno 61 fredagen for Jul brende bergen fra torffuitz alminding oc vd til Erich Rosenkrantzis Stenhus som siden bleff aff sten opbyder effther branden, och Anno 62 om midfaste drog for'ne her Jens met sin fader Chresten Schriffuer radmand til kiøbenhaffn til Schole och da var hands alder omtrent paa thet 15 aar"

Innført i dagboka på seinare tidspunkt

Education 1570 (aged 23 years)
School or college: Københavns Universitet
Note: Stdenterne ved Københavns Universitet 1479-1602

Stdenterne ved Københavns Universitet 1479-1602

Johannes Christierni Bergensis

Residence between 1570 and 1572 (aged 25 years)
Event
Jens Christensen reiser for andre gang ut for å studere
August 24, 1570 (aged 23 years)

Note: Absalon Pederssøns Kapitelbog:

Absalon Pederssøns Kapitelbog:

"1570 24 Augustj. Var Johannes Christierni, Christern skriuers sön, hos cannickerne oc böd oss god nat, och wil til studium igen, gaff vi honnom samptligen v daler til tærepenning"

Death of a sisterBerit Christensdatter
September 27, 1570 (aged 23 years)
Note: Absalon Pederssøn Kapitelbog:

Absalon Pederssøn Kapitelbog: "1570 27. sept. Døde Berittis, Christern skrivers eldste datter"

Event
Jens Christensen studerar i København
September 6, 1571 (aged 24 years)

Note: Absalon Pederssøns Kapitelsbog:

Absalon Pederssøns Kapitelsbog:

"1571 6 Septembris. Paa denne dag sende capitulum ij Bergen til Köbenhaffn til de norske studenter, Johannes Christierni, Petrus Sebaldi et Stephanus Thomæ, x daler, iiij fich Johannes, iiij Petrus Sebaldi, dem antuorded ieg d. Johanni Siuardo, canonici Nidarosiensi, oc ij til Stephano, dem fich ieg oc domino Johanni, der paa saag her Jens sogneprest paa Vos, de andre iiij förde Christern scriffuere til sin sön Johanne."

Event
Kongebrev
June 15, 1572 (aged 25 years)

Note: Ved kongebrev 15 . juni 1572, får Jens Christensen…

Ved kongebrev 15 . juni 1572, får Jens Christensen lovnad på det fyrste brebende som vert ledig ved Bergens Domkyrkje.

Norske Rigsregistranter II: Jens Christenssøn fik Expectansbrev paa det første Kannikedømme, som vaccerer udi Bergen Domkirke. Kjøbenhavn 15 Juni 1572. R. 30. Afskr. III. 32.

Event
Calendarium Historicum
July 8, 1572 (aged 25 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1572 kom frøicken Sophia met sin moder til kiøbenhaffn oc bleff wnd fangen aff kong fredrik oc opled pa kiøbenhaffns slot paa sit forordinerede Kammer"

(Innskrifter datert før 1573, må vere ført inn etter minne på eit senare tidspunkt)

Event
Calendarium Historicum
July 17, 1572 (aged 25 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1572 drog kong fredrich til kiøbe emod Hertug August oc Hertug Vlric emod bryllups tiden:"

(Innskrifter datert før 1573, må vere ført inn etter minne på eit senare tidspunkt)

Event
Calendarium Historicum
July 20, 1572 (aged 25 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 72: bleff kong fredric oc drotning Sophia tilsammen giffuen i ectestand paa den gamle sall paa Kiøbenhaffns slot, aff M: Christopher den tyske predicanter effther middag der toe vaar slagen, og gick k: ast: ind ij Salen emellom Hertug Augustum oc vnge Hertug Hans, oc Dronningen bleff indled aff sin fader Hertug vlrich oc gamle Hertug Hans oc effther tilhobe føielsen, var der paa salen en seng bered til huilchen the bleffue heden ledte"

(Innskrifter datert før 1573, må vere ført inn etter minne på eit senare tidspunkt)

Kommentar Olav Riste: Sidan Jens fortel so mykje um kong Fredriks truloving med "frøiken Sophia" og um kryningi, må ein kanskje gå ut frå at han hev vore i Kjøbenhamn på denne tid og vore vitne til stasen.

Event
Calendarium Historicum
July 21, 1572 (aged 25 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 72 bleff dronning Sophia kronter i kiøbenhaffn i vor f: K:"

(Innskrifter datert før 1573, må vere ført inn etter minne på eit senare tidspunkt)

Event
Calendarium Historicum
January 1, 1573 (aged 26 years)
Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"docuj in domo leprosorum bergi:"

Jens Christensen held preike i hospitalet for spedalske

Event
Calendarium Historicum
January 2, 1573 (aged 26 years)
Note: Den 2. januar 1573 vert Jens Christensen innboden…

Den 2. januar 1573 vert Jens Christensen innboden til soknepresten Mikel Jonsen.

Her får Jens eit kalendarium, ei bok som no vert Jens Christensen si dagbok.

Calendarium Historicum:

"Anno i573 ad coenam inuitatus a domino Michaelio conuiua fuj: (Dedikasjon på tittelside): Johanni Christiernj Doldio hunc librum amicitie ac inchoatj foederis ergo dedit D. Michael Jonius Anno 1573: die 2 Januarij:"

Event
Calendarium Historicum
January 4, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 subita morte extinct[us] est germanus q[ui]dam no[m]i[n]e Johan Stiching in ædibus Laurentij Jonæ hos then blaa sten: die Epiphanie sepult[us] e[st] Anno 1573 fui conuiua d[omi]nj Michaelis ad cenam"

Event
Calendarium Historicum
January 11, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 mortu[us] est Domin[us] Johan[n]es pastor ad templum diue virginis apud berge[n]ses"

Kommentar Olav Riste: Den dominus Johannes ved Vår Frue kyrkje eller Mariakyrkja, som døyr 11. jan, er nok dr. Johannes Nyhof ved tyskekyrkja som ogso er nemnd i Holbergs Bergens Beskrivelse, s. 21.

Event
Calendarium Historicum
January 13, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 porrexi dominio Michaelio & domino petro Simonis manum in ædibus Dominj Michaelis nomine totius capitulj vt agerem sacerdotem ac sacellanum in templo cathedrali apud Bergenses in locum dominj Tharalei: Et in confirmationis Joachimico me donauit signum: Cui titulus inscribitur ferdinan: Elec: Rom: imperator: Sem: August: 59:"

Kommentar Olav Riste: Den 13. jan vert då herr Jens høgtideleg innsett til prest (sacerdos) og kapellan ved Domkyrkja "i staden for for herr Tarald", som ikkje er nemnd elles, "og som stadfesting gav han meg ein Joakimsdalar med denne innskrifti (titulus)".

Event
Calendarium Historicum
January 20, 1573 (aged 26 years)
Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Die martis finita contione vocatus ab Episcopo iuxta altare in templo chatedralj apud Bergenses monstrato testimonio promotionis de iis quæ sunt Requirenda ac consideranda in persona eligenda ad ministerium verbj præsentibus viris D: M: absolone: D: Michaele: D: Toma & D: Christierno Daffinj precati sunt mihi officium hoc Ecclesiasticum fore sautare etc. Anno a nato Christo 1573:"

Kommentar Olav Riste: Onsdag 20 jan. same året vert Jens kalla av bispen til å møta ved alteret i Domkyrkja, og legg her fram vitnemål um sin "promotion" og gjer greide for dei ting som fylgjer med prestekallet og "ordets teneste". Tilstades var Magister Absalon, herr Mikel, herr Thomas, og herr Kristen Dagfinnson."

Event
Calendarium Historicum
January 25, 1573 (aged 26 years)
Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 quæ fuit dies conuersionis paulj accepti in templo chatedralj apud bergenses Imositionem manus ab Episcopo D: Johanne Scheldorffio præsentibus ad altare, viris D: Michaelio. & Domino Jona qui vna cum episcopo manus capitj meo impsuerunt."

Kommentar Olav Riste: den høgtidlege innvigjing, tilsetjing og velsiningi, då bispen og dei to sokneprestane vigjer honom til prest med handspåleggjing.

Event
Calendarium Historicum
January 27, 1573 (aged 26 years)
Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 habuj primam funebrem concionem in puerum alicuius miseri ciuis qui dedit duos solidos hoc est tria norrigiaca frusta: textus concionis desumptus ex Ȝ cap: Sapientie Justorum animæ etc.

Eodem anno vocatus huius diej intra 8 & 9: nocturno tempore ad fransciscum sertorem à Diablo obsessum."

Kommentar Olav Riste: Hans fyrste offisielle kyrkjelege handling er den 27. jan. då han held gravpreike over ein fatig mann som gav 2 "solidos" eller 3 norske "frusta" ɔ: stykke (tekst: Justorum etc. Salamos visdom, kap. III), og same dagen millom kl. 8 og 9 vert han henta av skomakar Fransiscus som "var plåga av djevelen".

Event
Calendarium Historicum
January 29, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 vocatus ad baptizandum infantem hermannj in suis edibus propter purj imbecillitatem & mortis vicinitatem isque mihj dedit 8 solidos hoc est integram marcam:"

Kommentar Olav Riste: Den 29. same månaden er det heimedøypt ein son til Hermann som heldt på og skulde døy. Denne gongen fekk han i alt 8 "solidos"

Event
Calendarium Historicum
February 8, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 Dominica inuocauit Bergis 3 habuj conciones matutinam 2 in domo leprosorum 3 et vespertinam:"

Kommentar Olav Riste: "invocavit", dvs byrjingsordet i den katolske messa som høyrer til dagen. Altso 1. sundag i fasta, d.v.s. quadragesima, hadde han 3 messor - 2 i Spedalskekyrkja um fyremiddagen og 1 um ettermiddagen.

Event
Calendarium Historicum
February 10, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 Die martis incepi in templo chatedralj Ψal 22"

Kommentar Olav Riste: "askeonsdag" tek han til med prestetenesta i Domkyrkja for alvor. Tekst Salme 22.

Event
Calendarium Historicum
March 24, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 quæ fuit 3 dies pasche sepeliui D: M: mulierem Nicolaj pellificis & habui vespertinam concionem 3 diej:"

Kommentar Olav Riste: 3 påskedag jorda han kona til Nikolai Skinnar (garvar), og held den kveldsmessa som høyrde til dagen.

Event
Calendarium Historicum
March 29, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 Dominica Quasimodo geniti celebrauj primam meam mensam in templo chatedralj: & oblationes suscepit Dominus Michael, Eodem tempore & die vocatus fui ad cenam ab Episcopo nostro, ad quam etiam accessi:"

Kommentar Olav Riste: Sundag "quasimodo geniti" er noko av byrjingsordi til den latinske teksti for dagen, her 1. sundag etter påske. Då held han si fyrste nattverdsgudsteneste i Domkyrkja, og herr Mikel fyretok "oblatio". Same dagen vart han beden til middag hjå bispen.

Event
Calendarium Historicum
April 2, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 accepi a. d: petro Simonis x Joachimicos pro hiemalj mercede quos patri comodauj. Anno 1573 Matutino accepj à capitulo xx daleros monetareos quos etiam patri meo tradidj:"

Kommentar Olav Riste: 2. april fekk han 3 daler av herr Peder Simonson i vinterløn. Desse og 20 dalar "monetareos" (i smått) av Domkapitlet leverte han til far sin"

Event
Calendarium Historicum
April 4, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 Accepj Joachimum a. D Michaelio pro collectione pecuniarum decimalium" Anno 1573 tradidit mihi libellum de pastore pueris prelegendum cum ipse daniam proficisci statuisset quæ profectio eo tempore est impedita prohibitione consulis Andreaæ Schribæ. Deinde eodem tempore Magister Absolon: etiam notator in Capituli libellum ipsius nomine notare interea propositas"

Kommentar Olav Riste: Under 4. april er det ogso rekneskap for andre? dalar som han fekk av herr Mikel for innkrevjing av tiendepengar. Det som elles er fortalt under 4. april er sers forvitneleg. Presten Mikel overlet til herr Jens ei bok "de pastore pueris prelegendum", um ein prests plikter når det gjeld upplæringi av skulegutane. Dette kunde tenkjast å stå i samband med den dagboki som høyrde til Domkapitlet. Herr Mikel var no på veg til Danmark, fortel dagboki her, men vart hindra av den myndige rådmannen (cosul) Andreas Skriver. På same tid gjev ("tradidit mihi" må underforståast) magister Absalon, som notar for Domkapitlet (det hadde han vorte vald til i 1560) honom for sin part ei bok (libellum) til å skriva opp "causas interea propositas": dei saker som i medan vart framlagde. Dette var i 1573. Kanskje er det den eigentlege Kapitelsbok magister Absalon overlet til herr Jens å føra, medan han er burte. (Eller rettare ei gamal pergamentsbok som byskrivaren Pål Helgesen nemner "hører til Domkirkens Kapitel udi Bergen oc kaldis Formularium?)

Event
Calendarium Historicum
April 5, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 D M celebrauj pro Domino Michaelio missam & vicissim ipse suscepit pro me vespertinam concionem eoque humauit diuitem Lytke Hollender: Anno 1573 accepi 8 solidos confessoricos a famulo vincentii Jul: A. 1573 D M accepi finita missa xiij albos och et thohuide stycke ex altare:"

Kommentar Olav Riste: Sundag M. D. (må vera "Misericordia Dominica", d.v.s. 2. sundag etter påske) held herr Jens si fyrste messe for herr Mikel, og han (M.) for sin part heldt kveldsmessa og jorda den rike Lytke Hollender. Deretter rekneskap over 8 "solidos confessoricos" som han fekk av "famulus" d. e. lensherre Vincens Juel, som kom etter Mads Skeel. Under same datum står det at herr Jens fekk sendt 13 "albos" og "tho huide styke" frå alteret (i offergåve?)"

Engagement September 21, 1573 (aged 26 years)
Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 quæ est dies Matthei apostoli in ædibus meis ad templum Diue crucis in domo estiualj, inter me & Elizabeth, factus est mutuus consensus quem confirmauimus osculo, cuius verba sunt pater et omnes chredunt me manentem cui vxor fortassis sic fiet."

Kommentar Olav Riste: Det er 21. sept. då det vert "mutuus consensus" ell. truloving millom herr Jens og Elisabeth, i "huset hans ved Korskyrkja, i lysthuset", "quem confirmauimus osculo". So langt er lesingi tydeleg og greid. Resten er mindre klårt, men ikkje dessmindre råd å slutta seg til av samanhengen. Denne Elisabeth er, som me seinare fær høyra, av adeleg ætt og dotter til den førenemnde Peder Simonsen Krag. Far hans var Simon Jakobsson, rådmann, og mori, Karen (d. 1567), var frå Færøyane. Dotteri Elisabeth er ikkje nemnd i Lampes bok, millom dei 4 borni hans.

Event
Calendarium Historicum
October 2, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 fecit Episcopus me vocari per famulum & in museolo suo scolam sic fiet"

Kommentar Olav Riste: Bispen kallar so herr Jens til seg ved sin famulus og i sitt studierom ("museolum"), kanskje det skulehuset som bispen Geble hadde bygt attåt Domkyrkja, tilbyd han honomå verta lærar ved Kathedralskulen, eit yrke som gjerne var knytt til presteembetet.

Event
Calendarium Historicum
October 3, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 inuitauj conuiuas ad puerperium episcopi"

Kommentar Olav Riste: 3. oktober fær herr Jens ærend å byda gjester til barnedåp hjå bispen

Event
Calendarium Historicum
October 4, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 73 introduxi Susannam vxorem episcopi in comunionem ecclesie & cecinj 1a vice postquam electus in præceptorem 2 partes discantuatus Sic deus dilexit etc. & Domine ad quem ibimus etc. & eo tempore ad episcopi conuiuium cuj interfui inuitauj"

Kommentar Olav Riste: Herr Jen fær den store ære å taka mot sjølvaste bispinna til altergang ("barselskvinders altergang"), og dei serskilde tekster ved dette høvet (som herr Jens citerer), var sjølvsagt obligatoriske. Deretter vert han ogso sjølv innbeden til barsøl og gilde.

Event
Calendarium Historicum
October 9, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen vert innsett som lærar ved Kathed…

Jens Christensen vert innsett som lærar ved Kathedralskulen

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 Scola Bergensis mihi commendata est ab episcopo cum armis scolasticis quæ his verbis assumpsi Reuerende Domine superintendens quum arma hæc & scole functio à tua paternitate mihi iam sit commendata vt regam Imperio scolastico huius Reipublicæ iuuentute. primum itaque deo optime per suos ad tale officium vocanti, deinde Domino Doctorj de me optime merito ac vobis omnibus iam præsentibus & singulis immortales ago gratias, quibus vicissim obviam erga superiores fidelitatem sedulitatemque ac labores erga iuuentutem mihj concreditam ut promisi, ita adhuc promitto, iuxta gratiam quam omnium gubernator ac moderator famulo suo concesserit deus, dixi: adfuere Andreas scriba consul"

Kommentar Olav Riste: 9. oktober vert han høgtidleg innsett til lærar ved Kathedralskulen av bispen og fær utlevert sine insignia, "arma scolastica". Her freistar han ogso å citera noko av den obligate takketalen han held for bispen (Dominus Doctor Johs. Schjeldrup) og alle dei andre nærverande velunnarar. Her er ogso Anders rådmann og skrivar tilstades. (Kanskje er dette den same rådmann Anders Christensen som var gift med Karen Jonsdotter Teiste, dotter til Jon Teiste og Anne Johansdotter til Kroken)

Event
Calendarium Historicum
November 30, 1573 (aged 26 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno Dominj 1573 den 1 Söndag i Aduent stod Berent Janickis bröllup met Margrete Salig Christophers guldsmedz efftherleffuerske oc same tid stod Hendrich fynbogs bryllup met her Torloffs söster"

Komentar Olav Riste: Siste melding frå året 1573 er frå 30. nov, etter han var attkomen frå Danmark, og skriven på dansk. Kanskje er denne Bernt Janicke far til magister Hans Janicke (nemnd i Lampes bok) - Henrik "Finbog" (gn. Finnbogi fyrekjem i gamle gardsnamn). Herr Torløff, kanskje Torleif Gregoriussen, kapellan ved Domkyrkja, ein av dei som vart skulda for cryptocalvinisme.

MarriageElisabet PedersdatterView this family
about 1574 (aged 27 years)
Event
Calendarium Historicum
August 1, 1574 (aged 27 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1574 in templo Chatedrali præsente D: Johanni Schildorpio episcopo D: Michaele & D: Johanni Christiernj ordinatus est Stephanus Thome ad Phanö"

Kommentar Olav Riste: Denne Stephan Thomasson er hjå Lampe nemnd som sokneprest i Haus frå 1589 - er ikkje nemnd som prest i Fana, etter andre kjeldor, og må soleis ha vore der saman med Peder Simonsen. Ellers høyrde innkomone av Fana presteembete til slottsskrivaren på Bergenhus som hadde patronatsrett til kallet, og Stephan Thomasson kann soleis ha vore kapellan der, leigd av slottsskrivaren.

Event
Calendarium Historicum
January 13, 1575 (aged 28 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1575 døde peder oxe oc bleff begraffuen 76 ij Vor fru Kircke i kiøbenhaffn: søndagen nest effther hellig tre koninger"

Kommentar Olav Riste: Dødsdagen til Peder Oxe, samsvarar ikkje med danske kjeldor som hev 24. okt 1574.

Event
Calendarium Historicum
April 9, 1575 (aged 28 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1575 om en løffuerdag nest effther paske der klocken slog 7 om Morgenen døde den første Lesemester i Bergen Mester Absolon som haffde verit lesemester ij Bergen 23 Aar, fra den tid hans Brøllup stod paa Bisgorden Hoes Mester Geble Anno 1552. Oc der effther samme aar bleff her Jens Chrestenssen skolemester oc Capellan i Domkircken kallit oc approberet til lesemester ij hans sted philippi Jacobj Dag der effther oc bleff strax forsent til Kiøbenhaffn til de høglerde oc k: ast om videre Confirmants oc fic sin Confirmants breff aff k: ast som fire siges."

Kommentar Olav Riste: "Her hev me atter stadfesting for at herr Jens til dessar berre hadde vore "skolemester og cappelan" ved Domkyrkja, men at han straks reiser til Kjøpenhamn for å trygda seg konstitusjon og godkjenning."

Event
Kongebrev på prebende
May 4, 1575 (aged 28 years)

Note: Norske Rigsregistranter

Norske Rigsregistranter

"Hr Jacob* Christenssøn fik Brev paa det Kannikedømme udi Bergen Domkirke, som Mester Absalon Pederssøn havde, som kaldes Sanctæ Annæ Præbende, det efter Kapitels Statuter at mue bekomme og med Bønder og Tjenere have, nyde, bruge og beholde ad gratiam. Fredriksborg 4 Mai 1575. R. 117. Afskr. III. 120."

(*) Jens

Event
Underskrift på skjøte
August 16, 1575 (aged 28 years)
Note: Norske Magasin:

Norske Magasin:

"Bergen 1575, 16 August. Marion Siursddatter, salig Hans Fosses efterleverske og borgerske i Bergen, overdrager til sin kjære frænde David Sanderson Skot, boende paa Hjeltland i Rafjord, sin og sin afdøde syster Ingers odeljord sammesteds. Medforseglet af Christen skriver, raadmand i Bergen, Peder Simonssøn sogneprest til Fane, Jens Christenssøn, læsemester i Bergen, og Peder Jonssøn, borger sammesteds. [Efter P. A. Munchs afskr. af origin. hos lord Neaves i Edinburgh]."

Death of a fatherChristen Søfrensen
after 1575 (aged 28 years)

Event
Calendarium Historicum
July 5, 1576 (aged 29 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno Dominj 1576 accinctus itinerj in patriam Tregellus laurentij haffnia vna cum domino Gabelo, et Daniele Schieldorpio"

Kommentar Olav Riste: Kvifor han her nemner at Truls Lauritsson no var "ferdabudd og drog frå Kjøpenhamn saman med herr Geble og Daniel Schjeldrop", gjeng fram av det me seinare høyrer um herr Peder til Fana. Geble er verbror til herr Jens og Daniel må vera son til bispen, men i so fall kan han ikkje vera so langt ute i rekkja av borni som Lampe set han (nr. 6), f. etter 1571. Truls Lauritsson er "kjøbsvend og foged", nemnd i N. Rigsregistranter 3, s. 325.

Event
Calendarium Historicum
August 26, 1576 (aged 29 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1576 obiit Magister Nicolaus Laurentij Ripensis professor lingue latine"

Event
Calendarium Historicum
September 20, 1576 (aged 29 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1576 obiit Uxor doctoris paulj Matie Episcopi Sielandensis Katarina etiam Hasenberg"

Event
Calendarium Historicum
October 1, 1576 (aged 29 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 76: obiit Haffniæ Studiosus Andreas Jonæ Noruegianus"

Event
Calendarium Historicum
November 21, 1576 (aged 29 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1576: 21 Nouemb. Natus est primogenitus filius Dominj Johannis lectoris apud Bergenses Samuel: Johannis Doldius."

Kommentar Olav Riste: Fødedagen til herr Jens' fyrstefødde, Samuel Jensson Doll, er den einaste han bryr seg seg um å nemna her i dagboki. Elles veit me ikkje noko um namni på andre av den store barneflokken hans (13?) enn Margreta, som vart gift med Morits Jensen.

Birth of a sonSamuel Jenssøn
November 21, 1576 (aged 29 years)
Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum

"Anno 1576: 21 Nouemb. Natus est primogenitus filius Dominj Johannis lectoris apud Bergenses Samuel: Johannis Doldius."

Event
Kongebrev
April 11, 1579 (aged 32 years)

Note: Norges Rigsregistranter:

Norges Rigsregistranter:

"Fr. II. G. a. v., at eftersom os elskelig hæderlig Mand Hr. Jens Christenssøn, Læsemester udi vor Kjøbstad Bergen, saa vel som hans Formænd for ham underdanigst beklager, hvorledes fra en Gaard kaldes Knapskou, liggendes til det Præbende corporis Christi, han og andre Læsemestere har været forlent med, skal udi Bispernes Tid være frakommet et Laxefiskende, som er opskrevet og annammet med andet Stigtens Gods under vort Slot Bergenhuus, og ham endnu forholdes fore, hvilket han tilkjendegiver med Brev, Segl og Prob at kunne bevise saaledes at befindes, da have vi naadigst bevilget og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde, bevilge og tillade, at for^ne Hr. Jens Christenssøn maa og skal herefter, efter hans Breves og Vidnesbyrds Lydelse, have, nyde, bruge og beholde for^ne Laxefiskende og hvis anden Rettighed, som med Rette og tilforn findes at have ligget for^ne Præbendes Gaard Knapskou. Cum. inhib. sol. Fredriksborg 11 April 1579. R. 244. Afskr. III. 237."

Event
Calendarium Historicum
December 28, 1580 (aged 33 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno Dominj 1580 femte* dag iul døde Salig Her peder paa fana oc bleff begraffuen Ny aars dag anno 81: oc thet aar effter 82 den 14 februarij brende Bergen fra Lauritz Skriffuers stenhus paa Stranden oc til Brygge sporden oc til garpe bryggen."

*fjerde endra til femte. Peder Simonssøn verfar til herr Jens døde altso 29. desember Innført under 28. desember

Birth of a daughterMargrete Jensdatter
about 1580 (aged 33 years)
Event
Calendarium Historicum
January 1, 1581 (aged 34 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"I Jan. Anno 1581 bleff Salig Her Peder paa phana begraffuen paa phana som døde 5* dag iul om morgenen 3 slet. oc samme Ny aars dag bleff her geble Her peders Søn kallit til sogneprest paa phana i sin Salige faders Sted."

(*) 4 retta til 5

Event
Calendarium Historicum
September 18, 1581 (aged 34 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Anno 1581 den 18. Septemb: døde hustru Magdalene Chresten Schriffuers oc radmands hustru ij Bergen och Her Jens Lesemesters Moder som ligger begraffuen hoes och Vnder foreschrevne her Jenses quinde Hustru Elizabetz Pedersdatter paa phana Som bleff begraffuen ther effter Anno 93 oc ligger vnder den blaa sten vnder Bispens stoell." *

(*) Innført i dagboka etter 14 febr. 1583

Kommentar Olav Riste: Titelen "Hustru" um herr Jens' mor skulde tyda på at ho var av høg ætt.

Death of a motherMagdalene
September 18, 1581 (aged 34 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1581 den 18. Septemb: døde hustru Magdalene Chresten Schriffuer oc radmands hustru ij Bergen och Her Jens Lesemesters Moder som ligger begraffuen hoes och Vnder forschrevne her Jenses quinde Hustru Elizabetz Pedersdatter paa phana Som bleff begraffuen ther effter Anno 93 oc ligger vnder den blaa sten vnder Bispens stoell"

(Dette må vere skrive etter 3. nov 1593)

Event
Calendarium Historicum
February 14, 1582 (aged 35 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1582 brende bergennn indtil Lauritz Schriffuers stenhus oc til kiøbmandz bryggen"

(innført etter 14. februar 1583)

Event
Calendarium Historicum
February 9, 1583 (aged 36 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1583 tetigit fornax montem Veneris"

Event
Calendarium Historicum
February 14, 1583 (aged 36 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1583 fuit gallina plumosa:"

Event
Kongebrev på prebende
March 24, 1583 (aged 36 years)

Note: Norske Rigsregistranter:

Norske Rigsregistranter:

"Hr. Jens Christenssøn, Læsemester udi Bergen, fik Brev paa et Kannikedømme udi Bergens Domkirke, kaldes præbenda trinitatis, der er ledigt efter afgangne Doctor Jens Schelderup, imot strax at afstaa St. Annæ Præbende udi samme Domkirke, han til des udi Verge havt haver, samt altid herefter bo og residere hos for^ne Domkirke. Cum claus. consv. et inhib. sol. Koldingh. 24 Marts 1538. R. 397. Afskr. III. 386. (Uddr.)"

"Hr Thord Christenssøn fik Brev paa St. Annæ Præbende udi Bergens Domkirke, som Hr. Jens Christenssøn har afstaaet. Cum. claus. et inhib. sol. Koldinghuus 24 Marts 1583. R. 398. Afskr. III. 387. (Uddr.)"

Event
Calendarium Historicum
November 20, 1583 (aged 36 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1583 aduenit M: Andreas fossius ad suscipiendum Episcopatum post obitum Dominj Doctoris Johannis Schieldorpij, preside arcis Lindenouio"

Kommentar Olav Riste: Melding un at bispen M. Andreas Foss kom og overtok bispeembetet etter dr. Jens Schjeldrop. Etter brev 24. mars 1583 hadde herr Jens fått inntektene av præbenda trinitatis etter bispen Jens Schjeldrop, mot å gjeva frå seg St. Annæ præbende. No gjekk desse inntektene over til mag. Andreas Foss.

Event
Jens Christensen må avstå Prebende Trinitatis
December 18, 1584 (aged 37 years)

Note: Norske Rigsregistranter:

Norske Rigsregistranter:

"Mester Anders Foss, Superintendent udi Bergens Stift, fik brev at maa nu strax bekomme et Præbende udi Bergens Domkirke, kaldes præbenda trinitatis og afgangne Dr. Jens Skjelderup, fordum Superintendent udi for^ne Stift, udi Verge og Forlening havt haver, og Hr. Jens Christenssøn, Læsemester udi Bergen, siden haver forhvervet K. Maj.s Brev paa. Cum claus. consv. et inhib. sol. Antvorskov die et anno ut supra. R. 470. Afskr. III. 444. (Uddr.)"

Event
Calendarium Historicum
September 1, 1586 (aged 39 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 86 facta est visitatio Magistri Gallinarei & galline ad 10 fere vsque horam nocturnam absque luce: quo etiam antiquus gallinareus est explosus perque integram septimanam mirifice a gallina vexatur ad sanguinis effusionem"

Event
Calendarium Historicum
September 2, 1586 (aged 39 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 86 facta est abnegatio veteris gallinarei propter assunptionem nouj Magistri"

Event
Calendarium Historicum
September 3, 1586 (aged 39 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno Domini 86 bad ieg Barabra venligen om at hun nu vilde flytte sig met sit bord ij sin eijne hus"

Event
Avretting av Anne Pedersdotter
April 7, 1590 (aged 43 years)
Note: Anne Pedersdotter vert brunnen på bålet

Anne Pedersdotter vert brunnen på bålet

Den 7. april 1590 vert Anne Pedersdotter, enkje etter Absalon Pederssøn, brunnen på bålet på Nordnes i Bergen. Jens Christensen kom i vanskar då han protesterte mot dette justismordet. Sjå eigen artikkel.

Event
Norske Rigsregistranter
December 16, 1590 (aged 43 years)

Note: Brev til Axel Gyldenstjerne datert Kolding 16. des…

Brev til Axel Gyldenstjerne datert Kolding 16. desember 1590 (utdrag)

".... Hvad de andre begge Prester er anrørendes, som er M. Hans Jørgenssøn, Sogneprest til Korskirken, og Hr. Jens [Christenssøn], Læsemester med deres Forseelser og Modvillighed, da have vi eder nogen kort Tid forleden tilskrevet, hvorledes med M. Hans Jørgenssøn skulde forholdes, efterdi hans modvillige Forseelse til den anden Gang da befandtes, at I hannem vilde paalægge og befale, at han med det første skulde begive sig hid neder til Kjøbenhavn der sammesteds for de Høilærde at gjøre sin Erklæring, og at Peder Thott paa samme Tid skulde lade hans Fuldmyndige møde med hannem udi Rette med hvis Beskylding over hannem baade udi en og andre Maade kunde befindes, og der at lide Dom og Ret; om Hr. Jens Læsemester, efterdi den første Sag er bleven dennem imellem fordragen, og at sig dog intet modvilligen siden den Tid haver gjort eller ladet befinde, synes os raadeligst, at han paa denne Gang alvorligen bliver formanet, at han sig herefter al modvillige Ord og Tale og utilbørlige og usømmelige Gjerninger aldeles entholder og alene bliver ved hans Kald og Embede og der tager vare paa og, dersom han samme Formaning ikke vil lyde eller følge, meden derudover skikker sig meget utilbørlig, som hans Kald og Embede ikke kunne sømme, enten udi Ord eller Gjerning, at han da udi lige Maade tilsiges at gjøre sin Erklæring for de Høilærde udi Universitetet udi Kjøbenhavn, og at der og imod hannem maa blive indført hvis Beskylding, som kunde findes og føres over hannem, og udi lige Maade lide Dom og Ret."

Jens Christensen Lesemester slapp unna, etter kongens føresegn, med ei alvorleg formaning, og kunne fortsette i sitt "Kald og Embede"

Event
Bergen Rådstueprotokoll 1592
October 3, 1592 (aged 45 years)
Note: Bergen Rådstueprotokoll 1592 Fol. 51a

Bergen Rådstueprotokoll 1592 Fol. 51a

"Bergenraadhus, aar 1592 denn 3 dag Octob: Neruerendis Erlig welb. mand Peder Taat thill Boldhinggaard høffuetzmand paa Bergenhuss Aage Jennsen thill Østraad, Jørgenn Kaass thill Gieldschouff Konnge Mayts befalnings manndh offuer Wardøhus oc Sennieleen sampt hederlige høiglerde oc forstanndige mendh M. Annders Fos Biscop i Bergenn, Pouell Helliesenn Laugmannd sammestedz, her Jenns Christennsønn Lesemester, her Trugels Lauritzøn Sougneprest thill Domkierckenn oc her Hanns Baltzersenn sougneprest thill Kaarskiercke oc flere aff Laugrettit Kom for oss Erlige och wellachte mennd, Lauritz Hansen Hanns Finndsenn Borgemestere i Bergen, Joenn Olsenn Jørgenn Hannsen, Niels Biørnnsenn, Seuffrenn Andersen, Hanns Møller, Hanns Hannsen, Niels Helliesenn Jacop Willomsenn, oc Peder Clauesønn raadhmannd sammestedz, oc her wdi rette haffde steffndh Christoffer Olsenn borger hersammestedz,...."

Event
Bergen Rådstueprotokoll 1593
October 11, 1593 (aged 46 years)
Note: Bergen Rådstueprotokoll 1593 Fol. 124a

Bergen Rådstueprotokoll 1593 Fol. 124a

"Anno 1593 denn 11 Octobris paa Bergennraadhus Neruerendis E. w. Peder Taat M. Anders Fos SB. Pouell Helliesen laugmand Lauritz Hannsen Hanns Findsen borgemestere, her Jenns Christensen lesemester oc her Niels Mouritzenn sampt raadhmenderne oc Laugrettet. Kom for rette de xij mend som den 9 8bris bleffue thilneffnde wdi Joenn Klerckis quindes hoer saig, oc saugde Dennom att haffue forhørdh den saig Och befanndhst att denn dreng Lauritz Andersenn som Joenns quinde Bergette Jensdaater haffde beligget haffuer forkommit forne Joenns Fisch och skiorter oc anndett saa oc vnderslagett sig forne Joenns sendingsbreffuer oc schreffuit andre falsche breffue i denn stedh thill gottfolck i Bergenn wnder forne Joenns naffn Saa att forne Lauritz haffde burdh at miste sit liff for alle dise tre sager, om hannom schulle vederfarett epther retten, Och haffde hannd nu intheth der hannd Kunde bøte meth Och haffuer nu forne Lauritz meth de tolff mendh Ombedett den gode mandh Peder Taatt Slotzherren at hand paa K.M. Wegne oc forne Joenn Klerck for gudz skyldh wille hannom benaade denne hanns forseelsse......"

Event
Calendarium Historicum
November 3, 1593 (aged 46 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1593 den 3 nouemb: døde salig Elizabett her Jens lesemesters hustru vdi barsell seng met sit fiortende barn som the haffde affled samen paa thet 19 aars tid oc bleff icke forløst met fosterit men de fuldis att oc ligger begraffuen vnder bispens stool i Domkircken. M: Anders Episcopus habuit concionem 1. Timot: 2 Mulier saluatur per generetionem filiorum etc. oc døde om afftenen effther 6 vaar slagen oc var løffuerdagen nest effther omnium sanctorum: om samme Natt om mittnats tid fald langhusens steintack neder paa slottit."

Death of a wifeElisabet Pedersdatter
November 3, 1593 (aged 46 years)

Note: Jens Christensen lesemesters dagbok:

Jens Christensen lesemesters dagbok:

"Anno 1593 den 3 nouemb: døde salig Elizabett her Jens lesemesters hustru vdi barsell seng met sit fiortende barn som the haffde affled samen paa thet 19 aars tid oc bleff icke forløst met fosterit men de fuldis att oc ligger begraffuen vnder bispens stool i Domkircken. M: Anders Episcopus habuit concionem 1. Timot: 2 Mulier saluatur per generetionem filiorum etc. oc døde om afftenen effther 6 vaar slagen oc var løffuerdagen nest effther omnium sanctorum: om samme Natt om mittnats tid fald langhusens steintack neder paa slottit."

Burial of a wifeElisabet Pedersdatter
after November 3, 1593 (aged 46 years)
Note: " ligger begraffuen vnder bispens stool i Domkircken"
MarriageBirgitte NilsdotterView this family
between 1594 and 1599 (aged 52 years)

Note: Jens Christensen giftar seg med enka etter Jon Trondsøn Benkestok.
Event
Calendarium Historicum
February 13, 1594 (aged 47 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno dominj 1594 Brende et stort Rostocker schib lad met Deler och skulde til Spanien oc log thet vden for Jørgen skottis brygge der illden kom i det och strax bleff det wdrod omkring Cannicke biergit, oc dreff siden paa Tiuffue Holmen indtil folck kom och biergede skrogit"

Event
Jens Christensen nemnd i brev angåande Alminde
June 2, 1594 (aged 47 years)

Note: Norske Rigsregistranter:

Norske Rigsregistranter:

"C. IV. V. G. t. Vid, eftersom af os elskel. Hans Lindenov til Ødslev, vor Mand og Tjener, der han med vort Slot Bergenhuus var naad. forlent, er efter vor kjære Herre Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, Hs. Kj^hets naad. Befaling gjort en Forordning om et Alminde imellem Bryggen og Byen der sammesteds, hvilken siden ved kongelige Breve er bekræftet og stadfæstet, og en Prest ved Navn Hr. Jens Christenssøn skal siden den Tid have bekommet nogen skriftlig Besked en Part af samme Plads at maa forbygge, da, efter vi nu forfare saadant at kunne være baade Byen og Kontoret saavelsom og mange fremmede Folk til mærkelig Skade, bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne gjører den endelige Forordning, at samme Alminde bliver slet og aldeles ubygt efter den Skik og Ordning, tilforn derom gjort er, og, dersom nogen herefter udi saa Maade gjør Anfordring, at du da dennem efter forberørte Leilighed afviser. Cum. claus. consv. Kjøbenhavn 2 Juni 1594. T. II. 290. Afskr. V. 618."

Allmenningen, opprinneleg ei branngate, planlagt etter bybrannen i 1582.

Event
Utnemnd til sogneprest på Voss
1595 (aged 48 years)

Note: Den norske kirkes historie i reformationsaarhundre…

Den norske kirkes historie i reformationsaarhundredet:

" Lektoren ved Bergens latinskole, Jens Christenssøn, blev nu af de kirkelige myndigheder udnævnt til sogneprest paa Voss. men det blev ham umulig at tiltræde embedet, da bønderne holdt fast ved sin kjære Mats Jenssøn, der vedblev at tjene som prest blandt vossingerne lige til sin død i 1618 og efterlod sig et godt eftermæle som en gudfrygtig og redelig mand"

Event
Norske Herredags-Dombøger
July 10, 1599 (aged 52 years)
Note: Domb emellum Henrick Mund paa Anders Nielszens weg…

Domb emellum Henrick Mund paa Anders Nielszens wegne paa thend ene och her Jens Christenszenn, læszemester wdi Bergenn, paa den anden sziide

"G. a. w., att aar epther gudtz biurd 1599 thend 10 julii her paa Bergenhuus, offueruerrindis erlige och welbiurdige mennd Jacob Throlle till Sonerup, befalingszmandt paa Trundhiembszgaardt, Lauridtz Kruussze thill Suendstrup, befalingszmand paa Bergenhuus, Jørgen Kruckon till Tierne, Christoffer Dall til Semb, saa och erlige och welforstandige mend Peder Hansszen, laugmandt paa Stegenn, Henrich Jørgensenn, laugmandt i Trundelaugit och Jemptelandt, Pouffuell Hellisszenn, Bergenn och Gulatingsz laugmand, och Mortenn Nielsszenn, laugmand i Staffuangger, war schickit for os wdj rette erlig och webiurdig mand Henrich Mund till Jdenn med fuldmacht aff erlig och welbiurdig mandt Anders Nielsszenn thill Krogenn och hans hustrue Anne Kruckon deris wegne paa thend ene, och haffde hiid for os i rette steffnit hederlig och wellert mand her Jens Christensszenn, læszemester vdj Bergenn, paa thend anden sziide, och hannum thiltalede for thuende løsleye vdi en jord kaldis Indre-Krogenn wdj Sogenn lænn her vnder Bergenhuus liggindis, och formeente effter de adtkomme och breffuis liudelssze, hand der paa haffuer, adt schulle werre hans hustrue moders rette odell och eyendomb, och derhoes fremblagde adtschillige gamble forseiglede pergamendtz pandtebreffue, schiødebreffue och adtkomstbreffue, huor medt hand beuiiste, for'ne godtz Inderkrogenn adt schule werre hans hustruis forældre soldt och tilkommit, och formeente thet hans hustruis moder ephter sliige breffuis liudelsze samme jord med rette burde att affterfølge. Ther imod er wdj rette møtt for'ne her JensChristenszenn och berette, thedt s. Erick Rosenkrandtz samme jord medt nogit mere att haffue tilschifft capitelit her sammestedtz, och i rette lagde for'ne Erick Rosenkrandtzis, denn thiid kong may.tz. beffallingszmandt her paa Bergenhuus, hans mangeschiffte breeff, daterit Bergenhuus thend 23 martii anno 61, formeldindis om adtskillige gaarde och godtz till for'ne capitell adt werre tilskifft, och iblandt andit er for'ne godtz Inderkrogenn derudj medt beneffndt, ephter som samme mageschiffte breef derom i szig sielff wiidere formelder och indeholder. Och berette, samme iord capitelit ephter samme skiøde wdj langsommelige tiid ephterfuld haffde, formeente och adt effterdj salig Erick Rosenkrandtz capitelit denn jord tilschifft haffuer, at der io iblant hans breffue schulle findis schiøede och andre breffue, huormedt samme iord kunde medt forsuaris..."

Event
Skifte etter Jon Trondsøn Benkestok
August 8, 1599 (aged 52 years)
Note: Skiftebrev etter Jon Trondsøn Benkestok (Utdrag):

Skiftebrev etter Jon Trondsøn Benkestok (Utdrag):

"Vi efterskrevne PH, JW, NH, og JT, gjør vitterligt at den 8. august 1599 var i hæderlige og vellærde Mands Hr. Jens Christensen Læsemesters Hus i Bergen i Nærværelse af erlig og velb. Frue Adelutz Benckestoch til Hannanger samt flere gode Folk, efter begjering af fornævnte Hr. Jens på sin Hustrues, hustru Bergitte Nilsdatters Vegne.....

I arveoppgjeret der jordegodset var på 59½ voger fisk, fekk Birgitte halvparten som låg i 17 gardar i Nordland. Borna etter første ekteskap fekk den andre halvparten.

Event
Calendarium Historicum
September 13, 1599 (aged 52 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1599 vaar Lauritz kruse, Laugmanden her Jens her Troels Jacop schriffuer forsamlit paa Veuatne emellom her Jens Lesemester oc Niels paa Hammersland, och Jon Søningen om veuadnis trette"

Kommentar Olav Riste: Den noko uklåre meldingi frå 13. sept. ser ut til å gjelda same sak som nemnt i N. Herredags- og Dombøker V, s. 100, og VI, s. 38 (1604 då herr Jens er titulert "cannich och sogneprest i Øds" [d. v. s. Eids prg.] "udi Nordfjord leen", det fyrste um 2 laups leige i Indre Kroken i Sogn. Jens fekk ha denne leiga etter som garden høyrde til St. Annæ præbende.

Event
Calendarium Historicum
September 16, 1599 (aged 52 years)

Note: Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno Domini 1599 bleff Anna Bencke stock forløst paa phana met en vng Søn ved Vlrich Meier"

Kommentar Olav Riste: Siste notat i dagboki, som sikkert er frå Jens si hand, er 16. sept. um Anna Benckestock. At han tek henne med, skriv seg vel frå at han sjølv i millomtidi hev vorte inngift i denne storætti Benkestokk. Når han vart gift med enkja etter Jon Benkestokk, Birgitte Nilsdotter, er uvisst. Jon Benkestokk var avliden 1593. Jens Lesemeister møter i skiftet 8. aug. 1599 etter Jon Trondson.

Event
Thomas Hanssøn utnemnd som Jens Christensens etterkomar
August 20, 1602 (aged 55 years)

Note: Norske Rigsregitranter:

Norske Rigsregitranter:

M. Thomas N. [ ɔ: Hanssøn] fik Bestilling at være Læsemester udi Bergen. "C. IV. G. a. v., at eftersom ve ere komne udi Forfaring, hvorledes os elskel. Hr. Jens N. [ ɔ: Christenssøn], som en Tidlang haver været Lector udi vor Kjøbsted Bergen, ikke længere for sin Alderdom og Skrøbeligheds Skyld kan betjene og forestaa samme Lectori, da haver vi forordnet og tilskikket og nu etc. tilskikkede os elkel. M. Thomas N. at skulle være Læsemester der sammesteds og for samme sin Umage og Besværing at nyde og beholde den Rente og Indkomst, som for^ne Hr. Jens før hannem havt haver, naar for^ne Hr. Jens med Døden afgaar. Dog skal han sig med Flittighed lade bruge og Ungdommen undervise, som det sig bør og samme hans Bestilling udkræver. Cum. inhib. sol. Kjøbenhavn 20 August 1602. R. III. 176. Afskr. VI. 549."

Event
Jens Christensen må fråtre sitt lektorat
April 23, 1603 (aged 56 years)

Note: Norske Rigsregistranter

Norske Rigsregistranter

"C. IV. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi af os elskel. Laurits Kruses, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, saa og af eders underd. Angivende forfare, at os elskel. Hr. Jens Christenssøn der udi vor Kjøbstad Bergen formedelst sin Alderdoms og anden Uskikkeligheds Skyld Ungdommen uden alsomstørste Forsømmelse ikke længere kan Lectoriet forestaa, hvilken hans Bestilling han og udi langsommelig Tid ikke skal have betjent; da bede vi eder og ville, at I med Kapitlet samtligen grangiveligen forfarer, om for^ne Jens Christenssøn formedelst sin Skrøbelighed og anden Tilfalds Skyld ikke længere samme Lectori kan forestaa, og dersom det saa befindes, I da formedelst for^ne Laurits Kruses Tilhjælp indsætter for^ne M. Jens Pederssøn* (sic) udi Eidsfjords Prestegjeld udi Nordfjord, hvilket Kald vi nu udi lige Maade forfare at vacere, paa det han udi sin Alderdoms Aar kan have sin nødtørftig Underholdning, og om han endskjønt ikke selv kan staa samme Prestekald fore, han da ved en Kappelan den lader betjene og ligevel dertil bliver forornet, dog at med altingest forholdes efter Ordinantsen. Og ville vi, at os elskel. M. Thomas Johannis (hvilken vi for nogen Tid lang haver forskikket did op at skulle læse udi for^ne M. Jens's Sted.) herefter nyder og beholder den Pension og aarlige Rente og Indkomst, som til Lectoriet bør at ligge og for^ne M. Jens før ham havt haver. Cum. claus. consv. Kjøbenhavn 23 April 1603. T. III. 142. Afskr. VI. 122."

*Christenssøn

Occupation
Sokneprest
after 1603 (aged 56 years)
Note: Sokneprest i Eid

Sokneprest i Eid

I 1602 tok Thomas Hansen over som lesemester etter Jens, medan Jens skulle fortsette å lese med ungdomen. Etter fleire klager, måtte Jens avslutte denne tenesta i 1603, og fekk då Eids prestegjeld, d. v. s. han fekk inntektene av kallet og hadde ein kapellan til å styre for seg. I Albert Hattings manuskript til "Forsøg til en Præstehistorie eller nogenlunde Efterretning om det Bergenske Cleresie", er Jens Christensen oppført som sokneprest i Eid i tida 1610-1612

Event
Norske Herredags-Dombøger
July 13, 1604 (aged 57 years)
Note: Dom emellom her Jens Chrestenszen, canick i Bergen…

Dom emellom her Jens Chrestenszen, canick i Bergen, och Jon Teist

"For osz war skicket osz elskelige wellerede mand her Jens Chrestenszen, canick her i wor kiøbstad Bergen och sogneprest i Ødszgield wdi Nordfiøleen, paa then ene och haffde her wdj rette steffnt Jon Teiste paa Eyck, paa then anden side och hannum tiltallet for 2 løbers ley wdj Indrekrogen, for'ne Jon Teiste hannum skal forholde, som liggendis er til stj Anne prebend, som hand her for osz bewiste med affgangne Erick Rosenkrantzis obit forszeigligt breff, daterit Bergenhus den 23. Martij anno 1561. canickerne til for'ne stj Ane prebend att were tilschrifft 1 løb szmør och 1 hud i for'ne gaard Krogen, och for'ne Jon Teiste dog saaledis thend anpartt i for'ne gaard wden loug och dom hannum det forholde. Ther emod att suare war j rette møtt for'ne Jon Teiste och berette, att hand wdj for'ne gaard Krogen haffde ald herlighed oc opbørszel, och ey wiste andre, szom nogen lod ther wider wdj kunde haffue, och Erick Roszenkrantz jngen rettighed att haffue hafft i samme gaard, huorom the och for wortt elske[lige] forordnede raad forleden aar 1599 her wdj Bergen haffde weritt wdi rette, huilckes dom her i rette lagde[s], att sagen tha aff dennem war opzatt til nest effther komindis Botolffj anno 1600 och the da sambtligen de Roszenkrantzers fuldmechtige, saa wel som och Jon Teist att skulle møde i rette, och tha endeligen med dom atskilles i den sag, huilckit hand berette, jcke sked eller efftherkomit er, mentte fordj samme 2 løberszleye i for'ne gaard, saa wel som anden herlighed hand ther wdj haffde, hannum angerløsz burde at følge, met flere ord, thennum der emellom war. Tha effter tiltall, gienszuar, thend sags leylighed och efftherdj for osz bewiszis, at canickerne til stj Ane prebend ere tilschiffte 1 løb smør och 1 hudz leye i for'ne gaard Krogen, och thed thennum wden loug och dom er forholdit, thj sagde wij der paa saa aff for rette, att samme løb smør och 1 hud her effther skal følge for'ne her Jens Chrestenszen och hans efftherkommer canicker til stj Ane prebende, men ther som for'ne Jon Teiste wil kiende sig nogen retighed der til, da steffne sig salig Erick Roszenkrantzis arrfuinge theris ombodzmand sambt capitelit, och tha effther loulige steffntt gaa der om saa wit Norgis loug och rett er. Til winisbyrd wnder wortt signett."

Event
Domkapitelsprotokoll Bergen
August 23, 1605 (aged 58 years)
Note: Bergen Domkapitelsprotokoll

Bergen Domkapitelsprotokoll

I 1605 vert Jens Christensen stemna av Thomas Hansøn, som "begiærede huis Konge breffue som Lectoriet Angielder, oc om Knabschou og Andet som hans forige Embede Kunde Angielde".

Knappskog er i Bergen kalvskinn oppført som prebendegods. Ein prebende var ei stifting med jordegods oppretta til underhald for spesielle prestar ved domkyrkja. Presten som brukte femte stolen på høgre sida i koret i domkyrkja i Bergen, hadde rett på landskylda av Knappskog. Ved reformasjonen høyrde Knappskog til alterstiftinga som vart kalla "altare corporis Christi". Denne prebenden vart i 1575 overført til lektoren (lesemeisteren) ved Bergen katedralskule.

Event
Norske Rigsregistranter
August 7, 1607 (aged 60 years)

Note: Norske Rigsregistranter

Norske Rigsregistranter

"Nils Wind fik brev, den forrige Lagmand udi Bergen, Paul Helliessøn, hans Faldsmaal anrørendes, saa og Hr. Jens [Christenssøn], forrige Læsemester ibidem. ... Udi lige Maade bede vi dig og ville, at du nu strax med Retten tilholder Hr. Jens N., forrige Læsemester der udi Bergen, til dig paa vore Vegne efter Loven at erlægge og udlægge de Bøder, han den 4 August nu sidst forleden her udi vor Kjøbsted Stavanger efter endelig overgangen Doms Indhold blev tilfunden til os at udgive. Og eftersom vi nu ere komne udi Forfaring, hvorledes at for^ne Hr. Jens nu nyligen ikke skal paa 7 Ugers Tid have besøgt sine Sogne, der udenfor for^ne Bergens By liggendes ere, og ei heller der sammesteds midlertid nogen Guds Ords Tjeneste ved nogen anden for hans Sognemænd ladet gjøre; da bede vi dig og vill, at du ham for saadan hans grove og utilbørlige Forseelse for den, som vi til Superintendent der udi Stiftet forordnendes vorde (saasnart samme Biskop ankommer), efter Ordinantsen lader tiltale, til Dom forfølge og siden efter des Indhold ham lade straffe, saa det kan være andre til et Exempel og Afsky. noget sligt, som en Guds Ords Tjener ikke sømmer eller vel anstaar, at foretage eller begynde. Cum claus. consv. Stavanger 7 August 1607. T. III. 285. Afskr. VI. 213."

Event
Domkapitelsprotokoll Bergen
September 16, 1608 (aged 61 years)
Death about 1610 (aged 63 years)

Birth

Jens skriv i Calendarium Historicum under 4. august 1566, at han i 1562 var "omtrent paa thet 15 aar"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1557 den 9 Martij døde Salig Bisp Geble som haffde verit 23 Aar Biscop i Bergen oc varr Hans Alder [mangler]"

(Innskrifter datert før 1573, må vere ført inn etter minne på eit seinare tidspunkt)

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1559 døde kong kristian den tredie aff det naffn"

(Denne notisen er innført etter 1581)

Education

Matrucula academiæ Rostochiensis, renocata anno MDCCXIII'a

1565: Juni. Johannes Christierni Norwegiensis.

(Usikkert om dette er Jens Christensen)

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1566 den 4 August: stod her Michels Sogneprestis Bryllup i Bergen til Domkircken met kristine Dauidzdatter oc daa vaar hun 16 Aar gammell. Oc samme Aar kom her Jens Lesemester første gang hiem fra Danmarck effther at hand haffde verit wde paa 5 aar thid. Anno 61 fredagen for Jul brende bergen fra torffuitz alminding oc vd til Erich Rosenkrantzis Stenhus som siden bleff aff sten opbyder effther branden, och Anno 62 om midfaste drog for'ne her Jens met sin fader Chresten Schriffuer radmand til kiøbenhaffn til Schole och da var hands alder omtrent paa thet 15 aar"

Innført i dagboka på seinare tidspunkt

Education

Stdenterne ved Københavns Universitet 1479-1602

Johannes Christierni Bergensis

Event

Absalon Pederssøns Kapitelbog:

"1570 24 Augustj. Var Johannes Christierni, Christern skriuers sön, hos cannickerne oc böd oss god nat, och wil til studium igen, gaff vi honnom samptligen v daler til tærepenning"

Event

Absalon Pederssøns Kapitelsbog:

"1571 6 Septembris. Paa denne dag sende capitulum ij Bergen til Köbenhaffn til de norske studenter, Johannes Christierni, Petrus Sebaldi et Stephanus Thomæ, x daler, iiij fich Johannes, iiij Petrus Sebaldi, dem antuorded ieg d. Johanni Siuardo, canonici Nidarosiensi, oc ij til Stephano, dem fich ieg oc domino Johanni, der paa saag her Jens sogneprest paa Vos, de andre iiij förde Christern scriffuere til sin sön Johanne."

Event

Ved kongebrev 15 . juni 1572, får Jens Christensen lovnad på det fyrste brebende som vert ledig ved Bergens Domkyrkje.

Norske Rigsregistranter II: Jens Christenssøn fik Expectansbrev paa det første Kannikedømme, som vaccerer udi Bergen Domkirke. Kjøbenhavn 15 Juni 1572. R. 30. Afskr. III. 32.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1572 kom frøicken Sophia met sin moder til kiøbenhaffn oc bleff wnd fangen aff kong fredrik oc opled pa kiøbenhaffns slot paa sit forordinerede Kammer"

(Innskrifter datert før 1573, må vere ført inn etter minne på eit senare tidspunkt)

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1572 drog kong fredrich til kiøbe emod Hertug August oc Hertug Vlric emod bryllups tiden:"

(Innskrifter datert før 1573, må vere ført inn etter minne på eit senare tidspunkt)

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 72: bleff kong fredric oc drotning Sophia tilsammen giffuen i ectestand paa den gamle sall paa Kiøbenhaffns slot, aff M: Christopher den tyske predicanter effther middag der toe vaar slagen, og gick k: ast: ind ij Salen emellom Hertug Augustum oc vnge Hertug Hans, oc Dronningen bleff indled aff sin fader Hertug vlrich oc gamle Hertug Hans oc effther tilhobe føielsen, var der paa salen en seng bered til huilchen the bleffue heden ledte"

(Innskrifter datert før 1573, må vere ført inn etter minne på eit senare tidspunkt)

Kommentar Olav Riste: Sidan Jens fortel so mykje um kong Fredriks truloving med "frøiken Sophia" og um kryningi, må ein kanskje gå ut frå at han hev vore i Kjøbenhamn på denne tid og vore vitne til stasen.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 72 bleff dronning Sophia kronter i kiøbenhaffn i vor f: K:"

(Innskrifter datert før 1573, må vere ført inn etter minne på eit senare tidspunkt)

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"docuj in domo leprosorum bergi:"

Jens Christensen held preike i hospitalet for spedalske

Event

Den 2. januar 1573 vert Jens Christensen innboden til soknepresten Mikel Jonsen.

Her får Jens eit kalendarium, ei bok som no vert Jens Christensen si dagbok.

Calendarium Historicum:

"Anno i573 ad coenam inuitatus a domino Michaelio conuiua fuj: (Dedikasjon på tittelside): Johanni Christiernj Doldio hunc librum amicitie ac inchoatj foederis ergo dedit D. Michael Jonius Anno 1573: die 2 Januarij:"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 subita morte extinct[us] est germanus q[ui]dam no[m]i[n]e Johan Stiching in ædibus Laurentij Jonæ hos then blaa sten: die Epiphanie sepult[us] e[st] Anno 1573 fui conuiua d[omi]nj Michaelis ad cenam"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 mortu[us] est Domin[us] Johan[n]es pastor ad templum diue virginis apud berge[n]ses"

Kommentar Olav Riste: Den dominus Johannes ved Vår Frue kyrkje eller Mariakyrkja, som døyr 11. jan, er nok dr. Johannes Nyhof ved tyskekyrkja som ogso er nemnd i Holbergs Bergens Beskrivelse, s. 21.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 porrexi dominio Michaelio & domino petro Simonis manum in ædibus Dominj Michaelis nomine totius capitulj vt agerem sacerdotem ac sacellanum in templo cathedrali apud Bergenses in locum dominj Tharalei: Et in confirmationis Joachimico me donauit signum: Cui titulus inscribitur ferdinan: Elec: Rom: imperator: Sem: August: 59:"

Kommentar Olav Riste: Den 13. jan vert då herr Jens høgtideleg innsett til prest (sacerdos) og kapellan ved Domkyrkja "i staden for for herr Tarald", som ikkje er nemnd elles, "og som stadfesting gav han meg ein Joakimsdalar med denne innskrifti (titulus)".

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Die martis finita contione vocatus ab Episcopo iuxta altare in templo chatedralj apud Bergenses monstrato testimonio promotionis de iis quæ sunt Requirenda ac consideranda in persona eligenda ad ministerium verbj præsentibus viris D: M: absolone: D: Michaele: D: Toma & D: Christierno Daffinj precati sunt mihi officium hoc Ecclesiasticum fore sautare etc. Anno a nato Christo 1573:"

Kommentar Olav Riste: Onsdag 20 jan. same året vert Jens kalla av bispen til å møta ved alteret i Domkyrkja, og legg her fram vitnemål um sin "promotion" og gjer greide for dei ting som fylgjer med prestekallet og "ordets teneste". Tilstades var Magister Absalon, herr Mikel, herr Thomas, og herr Kristen Dagfinnson."

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 quæ fuit dies conuersionis paulj accepti in templo chatedralj apud bergenses Imositionem manus ab Episcopo D: Johanne Scheldorffio præsentibus ad altare, viris D: Michaelio. & Domino Jona qui vna cum episcopo manus capitj meo impsuerunt."

Kommentar Olav Riste: den høgtidlege innvigjing, tilsetjing og velsiningi, då bispen og dei to sokneprestane vigjer honom til prest med handspåleggjing.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 habuj primam funebrem concionem in puerum alicuius miseri ciuis qui dedit duos solidos hoc est tria norrigiaca frusta: textus concionis desumptus ex Ȝ cap: Sapientie Justorum animæ etc.

Eodem anno vocatus huius diej intra 8 & 9: nocturno tempore ad fransciscum sertorem à Diablo obsessum."

Kommentar Olav Riste: Hans fyrste offisielle kyrkjelege handling er den 27. jan. då han held gravpreike over ein fatig mann som gav 2 "solidos" eller 3 norske "frusta" ɔ: stykke (tekst: Justorum etc. Salamos visdom, kap. III), og same dagen millom kl. 8 og 9 vert han henta av skomakar Fransiscus som "var plåga av djevelen".

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 vocatus ad baptizandum infantem hermannj in suis edibus propter purj imbecillitatem & mortis vicinitatem isque mihj dedit 8 solidos hoc est integram marcam:"

Kommentar Olav Riste: Den 29. same månaden er det heimedøypt ein son til Hermann som heldt på og skulde døy. Denne gongen fekk han i alt 8 "solidos"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 Dominica inuocauit Bergis 3 habuj conciones matutinam 2 in domo leprosorum 3 et vespertinam:"

Kommentar Olav Riste: "invocavit", dvs byrjingsordet i den katolske messa som høyrer til dagen. Altso 1. sundag i fasta, d.v.s. quadragesima, hadde han 3 messor - 2 i Spedalskekyrkja um fyremiddagen og 1 um ettermiddagen.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 Die martis incepi in templo chatedralj Ψal 22"

Kommentar Olav Riste: "askeonsdag" tek han til med prestetenesta i Domkyrkja for alvor. Tekst Salme 22.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 quæ fuit 3 dies pasche sepeliui D: M: mulierem Nicolaj pellificis & habui vespertinam concionem 3 diej:"

Kommentar Olav Riste: 3 påskedag jorda han kona til Nikolai Skinnar (garvar), og held den kveldsmessa som høyrde til dagen.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 Dominica Quasimodo geniti celebrauj primam meam mensam in templo chatedralj: & oblationes suscepit Dominus Michael, Eodem tempore & die vocatus fui ad cenam ab Episcopo nostro, ad quam etiam accessi:"

Kommentar Olav Riste: Sundag "quasimodo geniti" er noko av byrjingsordi til den latinske teksti for dagen, her 1. sundag etter påske. Då held han si fyrste nattverdsgudsteneste i Domkyrkja, og herr Mikel fyretok "oblatio". Same dagen vart han beden til middag hjå bispen.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 accepi a. d: petro Simonis x Joachimicos pro hiemalj mercede quos patri comodauj. Anno 1573 Matutino accepj à capitulo xx daleros monetareos quos etiam patri meo tradidj:"

Kommentar Olav Riste: 2. april fekk han 3 daler av herr Peder Simonson i vinterløn. Desse og 20 dalar "monetareos" (i smått) av Domkapitlet leverte han til far sin"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 Accepj Joachimum a. D Michaelio pro collectione pecuniarum decimalium" Anno 1573 tradidit mihi libellum de pastore pueris prelegendum cum ipse daniam proficisci statuisset quæ profectio eo tempore est impedita prohibitione consulis Andreaæ Schribæ. Deinde eodem tempore Magister Absolon: etiam notator in Capituli libellum ipsius nomine notare interea propositas"

Kommentar Olav Riste: Under 4. april er det ogso rekneskap for andre? dalar som han fekk av herr Mikel for innkrevjing av tiendepengar. Det som elles er fortalt under 4. april er sers forvitneleg. Presten Mikel overlet til herr Jens ei bok "de pastore pueris prelegendum", um ein prests plikter når det gjeld upplæringi av skulegutane. Dette kunde tenkjast å stå i samband med den dagboki som høyrde til Domkapitlet. Herr Mikel var no på veg til Danmark, fortel dagboki her, men vart hindra av den myndige rådmannen (cosul) Andreas Skriver. På same tid gjev ("tradidit mihi" må underforståast) magister Absalon, som notar for Domkapitlet (det hadde han vorte vald til i 1560) honom for sin part ei bok (libellum) til å skriva opp "causas interea propositas": dei saker som i medan vart framlagde. Dette var i 1573. Kanskje er det den eigentlege Kapitelsbok magister Absalon overlet til herr Jens å føra, medan han er burte. (Eller rettare ei gamal pergamentsbok som byskrivaren Pål Helgesen nemner "hører til Domkirkens Kapitel udi Bergen oc kaldis Formularium?)

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 D M celebrauj pro Domino Michaelio missam & vicissim ipse suscepit pro me vespertinam concionem eoque humauit diuitem Lytke Hollender: Anno 1573 accepi 8 solidos confessoricos a famulo vincentii Jul: A. 1573 D M accepi finita missa xiij albos och et thohuide stycke ex altare:"

Kommentar Olav Riste: Sundag M. D. (må vera "Misericordia Dominica", d.v.s. 2. sundag etter påske) held herr Jens si fyrste messe for herr Mikel, og han (M.) for sin part heldt kveldsmessa og jorda den rike Lytke Hollender. Deretter rekneskap over 8 "solidos confessoricos" som han fekk av "famulus" d. e. lensherre Vincens Juel, som kom etter Mads Skeel. Under same datum står det at herr Jens fekk sendt 13 "albos" og "tho huide styke" frå alteret (i offergåve?)"

Engagement

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 quæ est dies Matthei apostoli in ædibus meis ad templum Diue crucis in domo estiualj, inter me & Elizabeth, factus est mutuus consensus quem confirmauimus osculo, cuius verba sunt pater et omnes chredunt me manentem cui vxor fortassis sic fiet."

Kommentar Olav Riste: Det er 21. sept. då det vert "mutuus consensus" ell. truloving millom herr Jens og Elisabeth, i "huset hans ved Korskyrkja, i lysthuset", "quem confirmauimus osculo". So langt er lesingi tydeleg og greid. Resten er mindre klårt, men ikkje dessmindre råd å slutta seg til av samanhengen. Denne Elisabeth er, som me seinare fær høyra, av adeleg ætt og dotter til den førenemnde Peder Simonsen Krag. Far hans var Simon Jakobsson, rådmann, og mori, Karen (d. 1567), var frå Færøyane. Dotteri Elisabeth er ikkje nemnd i Lampes bok, millom dei 4 borni hans.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 fecit Episcopus me vocari per famulum & in museolo suo scolam sic fiet"

Kommentar Olav Riste: Bispen kallar so herr Jens til seg ved sin famulus og i sitt studierom ("museolum"), kanskje det skulehuset som bispen Geble hadde bygt attåt Domkyrkja, tilbyd han honomå verta lærar ved Kathedralskulen, eit yrke som gjerne var knytt til presteembetet.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 inuitauj conuiuas ad puerperium episcopi"

Kommentar Olav Riste: 3. oktober fær herr Jens ærend å byda gjester til barnedåp hjå bispen

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 73 introduxi Susannam vxorem episcopi in comunionem ecclesie & cecinj 1a vice postquam electus in præceptorem 2 partes discantuatus Sic deus dilexit etc. & Domine ad quem ibimus etc. & eo tempore ad episcopi conuiuium cuj interfui inuitauj"

Kommentar Olav Riste: Herr Jen fær den store ære å taka mot sjølvaste bispinna til altergang ("barselskvinders altergang"), og dei serskilde tekster ved dette høvet (som herr Jens citerer), var sjølvsagt obligatoriske. Deretter vert han ogso sjølv innbeden til barsøl og gilde.

Event

Jens Christensen vert innsett som lærar ved Kathedralskulen

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1573 Scola Bergensis mihi commendata est ab episcopo cum armis scolasticis quæ his verbis assumpsi Reuerende Domine superintendens quum arma hæc & scole functio à tua paternitate mihi iam sit commendata vt regam Imperio scolastico huius Reipublicæ iuuentute. primum itaque deo optime per suos ad tale officium vocanti, deinde Domino Doctorj de me optime merito ac vobis omnibus iam præsentibus & singulis immortales ago gratias, quibus vicissim obviam erga superiores fidelitatem sedulitatemque ac labores erga iuuentutem mihj concreditam ut promisi, ita adhuc promitto, iuxta gratiam quam omnium gubernator ac moderator famulo suo concesserit deus, dixi: adfuere Andreas scriba consul"

Kommentar Olav Riste: 9. oktober vert han høgtidleg innsett til lærar ved Kathedralskulen av bispen og fær utlevert sine insignia, "arma scolastica". Her freistar han ogso å citera noko av den obligate takketalen han held for bispen (Dominus Doctor Johs. Schjeldrup) og alle dei andre nærverande velunnarar. Her er ogso Anders rådmann og skrivar tilstades. (Kanskje er dette den same rådmann Anders Christensen som var gift med Karen Jonsdotter Teiste, dotter til Jon Teiste og Anne Johansdotter til Kroken)

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno Dominj 1573 den 1 Söndag i Aduent stod Berent Janickis bröllup met Margrete Salig Christophers guldsmedz efftherleffuerske oc same tid stod Hendrich fynbogs bryllup met her Torloffs söster"

Komentar Olav Riste: Siste melding frå året 1573 er frå 30. nov, etter han var attkomen frå Danmark, og skriven på dansk. Kanskje er denne Bernt Janicke far til magister Hans Janicke (nemnd i Lampes bok) - Henrik "Finbog" (gn. Finnbogi fyrekjem i gamle gardsnamn). Herr Torløff, kanskje Torleif Gregoriussen, kapellan ved Domkyrkja, ein av dei som vart skulda for cryptocalvinisme.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1574 in templo Chatedrali præsente D: Johanni Schildorpio episcopo D: Michaele & D: Johanni Christiernj ordinatus est Stephanus Thome ad Phanö"

Kommentar Olav Riste: Denne Stephan Thomasson er hjå Lampe nemnd som sokneprest i Haus frå 1589 - er ikkje nemnd som prest i Fana, etter andre kjeldor, og må soleis ha vore der saman med Peder Simonsen. Ellers høyrde innkomone av Fana presteembete til slottsskrivaren på Bergenhus som hadde patronatsrett til kallet, og Stephan Thomasson kann soleis ha vore kapellan der, leigd av slottsskrivaren.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1575 døde peder oxe oc bleff begraffuen 76 ij Vor fru Kircke i kiøbenhaffn: søndagen nest effther hellig tre koninger"

Kommentar Olav Riste: Dødsdagen til Peder Oxe, samsvarar ikkje med danske kjeldor som hev 24. okt 1574.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1575 om en løffuerdag nest effther paske der klocken slog 7 om Morgenen døde den første Lesemester i Bergen Mester Absolon som haffde verit lesemester ij Bergen 23 Aar, fra den tid hans Brøllup stod paa Bisgorden Hoes Mester Geble Anno 1552. Oc der effther samme aar bleff her Jens Chrestenssen skolemester oc Capellan i Domkircken kallit oc approberet til lesemester ij hans sted philippi Jacobj Dag der effther oc bleff strax forsent til Kiøbenhaffn til de høglerde oc k: ast om videre Confirmants oc fic sin Confirmants breff aff k: ast som fire siges."

Kommentar Olav Riste: "Her hev me atter stadfesting for at herr Jens til dessar berre hadde vore "skolemester og cappelan" ved Domkyrkja, men at han straks reiser til Kjøpenhamn for å trygda seg konstitusjon og godkjenning."

Event

Norske Rigsregistranter

"Hr Jacob* Christenssøn fik Brev paa det Kannikedømme udi Bergen Domkirke, som Mester Absalon Pederssøn havde, som kaldes Sanctæ Annæ Præbende, det efter Kapitels Statuter at mue bekomme og med Bønder og Tjenere have, nyde, bruge og beholde ad gratiam. Fredriksborg 4 Mai 1575. R. 117. Afskr. III. 120."

(*) Jens

Event

Norske Magasin:

"Bergen 1575, 16 August. Marion Siursddatter, salig Hans Fosses efterleverske og borgerske i Bergen, overdrager til sin kjære frænde David Sanderson Skot, boende paa Hjeltland i Rafjord, sin og sin afdøde syster Ingers odeljord sammesteds. Medforseglet af Christen skriver, raadmand i Bergen, Peder Simonssøn sogneprest til Fane, Jens Christenssøn, læsemester i Bergen, og Peder Jonssøn, borger sammesteds. [Efter P. A. Munchs afskr. af origin. hos lord Neaves i Edinburgh]."

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno Dominj 1576 accinctus itinerj in patriam Tregellus laurentij haffnia vna cum domino Gabelo, et Daniele Schieldorpio"

Kommentar Olav Riste: Kvifor han her nemner at Truls Lauritsson no var "ferdabudd og drog frå Kjøpenhamn saman med herr Geble og Daniel Schjeldrop", gjeng fram av det me seinare høyrer um herr Peder til Fana. Geble er verbror til herr Jens og Daniel må vera son til bispen, men i so fall kan han ikkje vera so langt ute i rekkja av borni som Lampe set han (nr. 6), f. etter 1571. Truls Lauritsson er "kjøbsvend og foged", nemnd i N. Rigsregistranter 3, s. 325.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1576 obiit Magister Nicolaus Laurentij Ripensis professor lingue latine"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1576 obiit Uxor doctoris paulj Matie Episcopi Sielandensis Katarina etiam Hasenberg"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 76: obiit Haffniæ Studiosus Andreas Jonæ Noruegianus"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1576: 21 Nouemb. Natus est primogenitus filius Dominj Johannis lectoris apud Bergenses Samuel: Johannis Doldius."

Kommentar Olav Riste: Fødedagen til herr Jens' fyrstefødde, Samuel Jensson Doll, er den einaste han bryr seg seg um å nemna her i dagboki. Elles veit me ikkje noko um namni på andre av den store barneflokken hans (13?) enn Margreta, som vart gift med Morits Jensen.

Event

Norges Rigsregistranter:

"Fr. II. G. a. v., at eftersom os elskelig hæderlig Mand Hr. Jens Christenssøn, Læsemester udi vor Kjøbstad Bergen, saa vel som hans Formænd for ham underdanigst beklager, hvorledes fra en Gaard kaldes Knapskou, liggendes til det Præbende corporis Christi, han og andre Læsemestere har været forlent med, skal udi Bispernes Tid være frakommet et Laxefiskende, som er opskrevet og annammet med andet Stigtens Gods under vort Slot Bergenhuus, og ham endnu forholdes fore, hvilket han tilkjendegiver med Brev, Segl og Prob at kunne bevise saaledes at befindes, da have vi naadigst bevilget og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde, bevilge og tillade, at for^ne Hr. Jens Christenssøn maa og skal herefter, efter hans Breves og Vidnesbyrds Lydelse, have, nyde, bruge og beholde for^ne Laxefiskende og hvis anden Rettighed, som med Rette og tilforn findes at have ligget for^ne Præbendes Gaard Knapskou. Cum. inhib. sol. Fredriksborg 11 April 1579. R. 244. Afskr. III. 237."

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno Dominj 1580 femte* dag iul døde Salig Her peder paa fana oc bleff begraffuen Ny aars dag anno 81: oc thet aar effter 82 den 14 februarij brende Bergen fra Lauritz Skriffuers stenhus paa Stranden oc til Brygge sporden oc til garpe bryggen."

*fjerde endra til femte. Peder Simonssøn verfar til herr Jens døde altso 29. desember Innført under 28. desember

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"I Jan. Anno 1581 bleff Salig Her Peder paa phana begraffuen paa phana som døde 5* dag iul om morgenen 3 slet. oc samme Ny aars dag bleff her geble Her peders Søn kallit til sogneprest paa phana i sin Salige faders Sted."

(*) 4 retta til 5

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

Anno 1581 den 18. Septemb: døde hustru Magdalene Chresten Schriffuers oc radmands hustru ij Bergen och Her Jens Lesemesters Moder som ligger begraffuen hoes och Vnder foreschrevne her Jenses quinde Hustru Elizabetz Pedersdatter paa phana Som bleff begraffuen ther effter Anno 93 oc ligger vnder den blaa sten vnder Bispens stoell." *

(*) Innført i dagboka etter 14 febr. 1583

Kommentar Olav Riste: Titelen "Hustru" um herr Jens' mor skulde tyda på at ho var av høg ætt.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1582 brende bergennn indtil Lauritz Schriffuers stenhus oc til kiøbmandz bryggen"

(innført etter 14. februar 1583)

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1583 tetigit fornax montem Veneris"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1583 fuit gallina plumosa:"

Event

Norske Rigsregistranter:

"Hr. Jens Christenssøn, Læsemester udi Bergen, fik Brev paa et Kannikedømme udi Bergens Domkirke, kaldes præbenda trinitatis, der er ledigt efter afgangne Doctor Jens Schelderup, imot strax at afstaa St. Annæ Præbende udi samme Domkirke, han til des udi Verge havt haver, samt altid herefter bo og residere hos for^ne Domkirke. Cum claus. consv. et inhib. sol. Koldingh. 24 Marts 1538. R. 397. Afskr. III. 386. (Uddr.)"

"Hr Thord Christenssøn fik Brev paa St. Annæ Præbende udi Bergens Domkirke, som Hr. Jens Christenssøn har afstaaet. Cum. claus. et inhib. sol. Koldinghuus 24 Marts 1583. R. 398. Afskr. III. 387. (Uddr.)"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1583 aduenit M: Andreas fossius ad suscipiendum Episcopatum post obitum Dominj Doctoris Johannis Schieldorpij, preside arcis Lindenouio"

Kommentar Olav Riste: Melding un at bispen M. Andreas Foss kom og overtok bispeembetet etter dr. Jens Schjeldrop. Etter brev 24. mars 1583 hadde herr Jens fått inntektene av præbenda trinitatis etter bispen Jens Schjeldrop, mot å gjeva frå seg St. Annæ præbende. No gjekk desse inntektene over til mag. Andreas Foss.

Event

Norske Rigsregistranter:

"Mester Anders Foss, Superintendent udi Bergens Stift, fik brev at maa nu strax bekomme et Præbende udi Bergens Domkirke, kaldes præbenda trinitatis og afgangne Dr. Jens Skjelderup, fordum Superintendent udi for^ne Stift, udi Verge og Forlening havt haver, og Hr. Jens Christenssøn, Læsemester udi Bergen, siden haver forhvervet K. Maj.s Brev paa. Cum claus. consv. et inhib. sol. Antvorskov die et anno ut supra. R. 470. Afskr. III. 444. (Uddr.)"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 86 facta est visitatio Magistri Gallinarei & galline ad 10 fere vsque horam nocturnam absque luce: quo etiam antiquus gallinareus est explosus perque integram septimanam mirifice a gallina vexatur ad sanguinis effusionem"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 86 facta est abnegatio veteris gallinarei propter assunptionem nouj Magistri"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno Domini 86 bad ieg Barabra venligen om at hun nu vilde flytte sig met sit bord ij sin eijne hus"

Event

Anne Pedersdotter vert brunnen på bålet

Den 7. april 1590 vert Anne Pedersdotter, enkje etter Absalon Pederssøn, brunnen på bålet på Nordnes i Bergen. Jens Christensen kom i vanskar då han protesterte mot dette justismordet. Sjå eigen artikkel.

Event

Brev til Axel Gyldenstjerne datert Kolding 16. desember 1590 (utdrag)

".... Hvad de andre begge Prester er anrørendes, som er M. Hans Jørgenssøn, Sogneprest til Korskirken, og Hr. Jens [Christenssøn], Læsemester med deres Forseelser og Modvillighed, da have vi eder nogen kort Tid forleden tilskrevet, hvorledes med M. Hans Jørgenssøn skulde forholdes, efterdi hans modvillige Forseelse til den anden Gang da befandtes, at I hannem vilde paalægge og befale, at han med det første skulde begive sig hid neder til Kjøbenhavn der sammesteds for de Høilærde at gjøre sin Erklæring, og at Peder Thott paa samme Tid skulde lade hans Fuldmyndige møde med hannem udi Rette med hvis Beskylding over hannem baade udi en og andre Maade kunde befindes, og der at lide Dom og Ret; om Hr. Jens Læsemester, efterdi den første Sag er bleven dennem imellem fordragen, og at sig dog intet modvilligen siden den Tid haver gjort eller ladet befinde, synes os raadeligst, at han paa denne Gang alvorligen bliver formanet, at han sig herefter al modvillige Ord og Tale og utilbørlige og usømmelige Gjerninger aldeles entholder og alene bliver ved hans Kald og Embede og der tager vare paa og, dersom han samme Formaning ikke vil lyde eller følge, meden derudover skikker sig meget utilbørlig, som hans Kald og Embede ikke kunne sømme, enten udi Ord eller Gjerning, at han da udi lige Maade tilsiges at gjøre sin Erklæring for de Høilærde udi Universitetet udi Kjøbenhavn, og at der og imod hannem maa blive indført hvis Beskylding, som kunde findes og føres over hannem, og udi lige Maade lide Dom og Ret."

Jens Christensen Lesemester slapp unna, etter kongens føresegn, med ei alvorleg formaning, og kunne fortsette i sitt "Kald og Embede"

Event

Bergen Rådstueprotokoll 1592 Fol. 51a

"Bergenraadhus, aar 1592 denn 3 dag Octob: Neruerendis Erlig welb. mand Peder Taat thill Boldhinggaard høffuetzmand paa Bergenhuss Aage Jennsen thill Østraad, Jørgenn Kaass thill Gieldschouff Konnge Mayts befalnings manndh offuer Wardøhus oc Sennieleen sampt hederlige høiglerde oc forstanndige mendh M. Annders Fos Biscop i Bergenn, Pouell Helliesenn Laugmannd sammestedz, her Jenns Christennsønn Lesemester, her Trugels Lauritzøn Sougneprest thill Domkierckenn oc her Hanns Baltzersenn sougneprest thill Kaarskiercke oc flere aff Laugrettit Kom for oss Erlige och wellachte mennd, Lauritz Hansen Hanns Finndsenn Borgemestere i Bergen, Joenn Olsenn Jørgenn Hannsen, Niels Biørnnsenn, Seuffrenn Andersen, Hanns Møller, Hanns Hannsen, Niels Helliesenn Jacop Willomsenn, oc Peder Clauesønn raadhmannd sammestedz, oc her wdi rette haffde steffndh Christoffer Olsenn borger hersammestedz,...."

Event

Bergen Rådstueprotokoll 1593 Fol. 124a

"Anno 1593 denn 11 Octobris paa Bergennraadhus Neruerendis E. w. Peder Taat M. Anders Fos SB. Pouell Helliesen laugmand Lauritz Hannsen Hanns Findsen borgemestere, her Jenns Christensen lesemester oc her Niels Mouritzenn sampt raadhmenderne oc Laugrettet. Kom for rette de xij mend som den 9 8bris bleffue thilneffnde wdi Joenn Klerckis quindes hoer saig, oc saugde Dennom att haffue forhørdh den saig Och befanndhst att denn dreng Lauritz Andersenn som Joenns quinde Bergette Jensdaater haffde beligget haffuer forkommit forne Joenns Fisch och skiorter oc anndett saa oc vnderslagett sig forne Joenns sendingsbreffuer oc schreffuit andre falsche breffue i denn stedh thill gottfolck i Bergenn wnder forne Joenns naffn Saa att forne Lauritz haffde burdh at miste sit liff for alle dise tre sager, om hannom schulle vederfarett epther retten, Och haffde hannd nu intheth der hannd Kunde bøte meth Och haffuer nu forne Lauritz meth de tolff mendh Ombedett den gode mandh Peder Taatt Slotzherren at hand paa K.M. Wegne oc forne Joenn Klerck for gudz skyldh wille hannom benaade denne hanns forseelsse......"

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1593 den 3 nouemb: døde salig Elizabett her Jens lesemesters hustru vdi barsell seng met sit fiortende barn som the haffde affled samen paa thet 19 aars tid oc bleff icke forløst met fosterit men de fuldis att oc ligger begraffuen vnder bispens stool i Domkircken. M: Anders Episcopus habuit concionem 1. Timot: 2 Mulier saluatur per generetionem filiorum etc. oc døde om afftenen effther 6 vaar slagen oc var løffuerdagen nest effther omnium sanctorum: om samme Natt om mittnats tid fald langhusens steintack neder paa slottit."

Marriage

Jens Christensen giftar seg med enka etter Jon Trondsøn Benkestok.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno dominj 1594 Brende et stort Rostocker schib lad met Deler och skulde til Spanien oc log thet vden for Jørgen skottis brygge der illden kom i det och strax bleff det wdrod omkring Cannicke biergit, oc dreff siden paa Tiuffue Holmen indtil folck kom och biergede skrogit"

Event

Norske Rigsregistranter:

"C. IV. V. G. t. Vid, eftersom af os elskel. Hans Lindenov til Ødslev, vor Mand og Tjener, der han med vort Slot Bergenhuus var naad. forlent, er efter vor kjære Herre Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, Hs. Kj^hets naad. Befaling gjort en Forordning om et Alminde imellem Bryggen og Byen der sammesteds, hvilken siden ved kongelige Breve er bekræftet og stadfæstet, og en Prest ved Navn Hr. Jens Christenssøn skal siden den Tid have bekommet nogen skriftlig Besked en Part af samme Plads at maa forbygge, da, efter vi nu forfare saadant at kunne være baade Byen og Kontoret saavelsom og mange fremmede Folk til mærkelig Skade, bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne gjører den endelige Forordning, at samme Alminde bliver slet og aldeles ubygt efter den Skik og Ordning, tilforn derom gjort er, og, dersom nogen herefter udi saa Maade gjør Anfordring, at du da dennem efter forberørte Leilighed afviser. Cum. claus. consv. Kjøbenhavn 2 Juni 1594. T. II. 290. Afskr. V. 618."

Allmenningen, opprinneleg ei branngate, planlagt etter bybrannen i 1582.

Event

Den norske kirkes historie i reformationsaarhundredet:

" Lektoren ved Bergens latinskole, Jens Christenssøn, blev nu af de kirkelige myndigheder udnævnt til sogneprest paa Voss. men det blev ham umulig at tiltræde embedet, da bønderne holdt fast ved sin kjære Mats Jenssøn, der vedblev at tjene som prest blandt vossingerne lige til sin død i 1618 og efterlod sig et godt eftermæle som en gudfrygtig og redelig mand"

Event

Domb emellum Henrick Mund paa Anders Nielszens wegne paa thend ene och her Jens Christenszenn, læszemester wdi Bergenn, paa den anden sziide

"G. a. w., att aar epther gudtz biurd 1599 thend 10 julii her paa Bergenhuus, offueruerrindis erlige och welbiurdige mennd Jacob Throlle till Sonerup, befalingszmandt paa Trundhiembszgaardt, Lauridtz Kruussze thill Suendstrup, befalingszmand paa Bergenhuus, Jørgen Kruckon till Tierne, Christoffer Dall til Semb, saa och erlige och welforstandige mend Peder Hansszen, laugmandt paa Stegenn, Henrich Jørgensenn, laugmandt i Trundelaugit och Jemptelandt, Pouffuell Hellisszenn, Bergenn och Gulatingsz laugmand, och Mortenn Nielsszenn, laugmand i Staffuangger, war schickit for os wdj rette erlig och webiurdig mand Henrich Mund till Jdenn med fuldmacht aff erlig och welbiurdig mandt Anders Nielsszenn thill Krogenn och hans hustrue Anne Kruckon deris wegne paa thend ene, och haffde hiid for os i rette steffnit hederlig och wellert mand her Jens Christensszenn, læszemester vdj Bergenn, paa thend anden sziide, och hannum thiltalede for thuende løsleye vdi en jord kaldis Indre-Krogenn wdj Sogenn lænn her vnder Bergenhuus liggindis, och formeente effter de adtkomme och breffuis liudelssze, hand der paa haffuer, adt schulle werre hans hustrue moders rette odell och eyendomb, och derhoes fremblagde adtschillige gamble forseiglede pergamendtz pandtebreffue, schiødebreffue och adtkomstbreffue, huor medt hand beuiiste, for'ne godtz Inderkrogenn adt schule werre hans hustruis forældre soldt och tilkommit, och formeente thet hans hustruis moder ephter sliige breffuis liudelsze samme jord med rette burde att affterfølge. Ther imod er wdj rette møtt for'ne her JensChristenszenn och berette, thedt s. Erick Rosenkrandtz samme jord medt nogit mere att haffue tilschifft capitelit her sammestedtz, och i rette lagde for'ne Erick Rosenkrandtzis, denn thiid kong may.tz. beffallingszmandt her paa Bergenhuus, hans mangeschiffte breeff, daterit Bergenhuus thend 23 martii anno 61, formeldindis om adtskillige gaarde och godtz till for'ne capitell adt werre tilskifft, och iblandt andit er for'ne godtz Inderkrogenn derudj medt beneffndt, ephter som samme mageschiffte breef derom i szig sielff wiidere formelder och indeholder. Och berette, samme iord capitelit ephter samme skiøde wdj langsommelige tiid ephterfuld haffde, formeente och adt effterdj salig Erick Rosenkrandtz capitelit denn jord tilschifft haffuer, at der io iblant hans breffue schulle findis schiøede och andre breffue, huormedt samme iord kunde medt forsuaris..."

Event

Skiftebrev etter Jon Trondsøn Benkestok (Utdrag):

"Vi efterskrevne PH, JW, NH, og JT, gjør vitterligt at den 8. august 1599 var i hæderlige og vellærde Mands Hr. Jens Christensen Læsemesters Hus i Bergen i Nærværelse af erlig og velb. Frue Adelutz Benckestoch til Hannanger samt flere gode Folk, efter begjering af fornævnte Hr. Jens på sin Hustrues, hustru Bergitte Nilsdatters Vegne.....

I arveoppgjeret der jordegodset var på 59½ voger fisk, fekk Birgitte halvparten som låg i 17 gardar i Nordland. Borna etter første ekteskap fekk den andre halvparten.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno 1599 vaar Lauritz kruse, Laugmanden her Jens her Troels Jacop schriffuer forsamlit paa Veuatne emellom her Jens Lesemester oc Niels paa Hammersland, och Jon Søningen om veuadnis trette"

Kommentar Olav Riste: Den noko uklåre meldingi frå 13. sept. ser ut til å gjelda same sak som nemnt i N. Herredags- og Dombøker V, s. 100, og VI, s. 38 (1604 då herr Jens er titulert "cannich och sogneprest i Øds" [d. v. s. Eids prg.] "udi Nordfjord leen", det fyrste um 2 laups leige i Indre Kroken i Sogn. Jens fekk ha denne leiga etter som garden høyrde til St. Annæ præbende.

Event

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"Anno Domini 1599 bleff Anna Bencke stock forløst paa phana met en vng Søn ved Vlrich Meier"

Kommentar Olav Riste: Siste notat i dagboki, som sikkert er frå Jens si hand, er 16. sept. um Anna Benckestock. At han tek henne med, skriv seg vel frå at han sjølv i millomtidi hev vorte inngift i denne storætti Benkestokk. Når han vart gift med enkja etter Jon Benkestokk, Birgitte Nilsdotter, er uvisst. Jon Benkestokk var avliden 1593. Jens Lesemeister møter i skiftet 8. aug. 1599 etter Jon Trondson.

Event

Norske Rigsregitranter:

M. Thomas N. [ ɔ: Hanssøn] fik Bestilling at være Læsemester udi Bergen. "C. IV. G. a. v., at eftersom ve ere komne udi Forfaring, hvorledes os elskel. Hr. Jens N. [ ɔ: Christenssøn], som en Tidlang haver været Lector udi vor Kjøbsted Bergen, ikke længere for sin Alderdom og Skrøbeligheds Skyld kan betjene og forestaa samme Lectori, da haver vi forordnet og tilskikket og nu etc. tilskikkede os elkel. M. Thomas N. at skulle være Læsemester der sammesteds og for samme sin Umage og Besværing at nyde og beholde den Rente og Indkomst, som for^ne Hr. Jens før hannem havt haver, naar for^ne Hr. Jens med Døden afgaar. Dog skal han sig med Flittighed lade bruge og Ungdommen undervise, som det sig bør og samme hans Bestilling udkræver. Cum. inhib. sol. Kjøbenhavn 20 August 1602. R. III. 176. Afskr. VI. 549."

Event

Norske Rigsregistranter

"C. IV. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi af os elskel. Laurits Kruses, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, saa og af eders underd. Angivende forfare, at os elskel. Hr. Jens Christenssøn der udi vor Kjøbstad Bergen formedelst sin Alderdoms og anden Uskikkeligheds Skyld Ungdommen uden alsomstørste Forsømmelse ikke længere kan Lectoriet forestaa, hvilken hans Bestilling han og udi langsommelig Tid ikke skal have betjent; da bede vi eder og ville, at I med Kapitlet samtligen grangiveligen forfarer, om for^ne Jens Christenssøn formedelst sin Skrøbelighed og anden Tilfalds Skyld ikke længere samme Lectori kan forestaa, og dersom det saa befindes, I da formedelst for^ne Laurits Kruses Tilhjælp indsætter for^ne M. Jens Pederssøn* (sic) udi Eidsfjords Prestegjeld udi Nordfjord, hvilket Kald vi nu udi lige Maade forfare at vacere, paa det han udi sin Alderdoms Aar kan have sin nødtørftig Underholdning, og om han endskjønt ikke selv kan staa samme Prestekald fore, han da ved en Kappelan den lader betjene og ligevel dertil bliver forornet, dog at med altingest forholdes efter Ordinantsen. Og ville vi, at os elskel. M. Thomas Johannis (hvilken vi for nogen Tid lang haver forskikket did op at skulle læse udi for^ne M. Jens's Sted.) herefter nyder og beholder den Pension og aarlige Rente og Indkomst, som til Lectoriet bør at ligge og for^ne M. Jens før ham havt haver. Cum. claus. consv. Kjøbenhavn 23 April 1603. T. III. 142. Afskr. VI. 122."

*Christenssøn

Occupation

Sokneprest i Eid

I 1602 tok Thomas Hansen over som lesemester etter Jens, medan Jens skulle fortsette å lese med ungdomen. Etter fleire klager, måtte Jens avslutte denne tenesta i 1603, og fekk då Eids prestegjeld, d. v. s. han fekk inntektene av kallet og hadde ein kapellan til å styre for seg. I Albert Hattings manuskript til "Forsøg til en Præstehistorie eller nogenlunde Efterretning om det Bergenske Cleresie", er Jens Christensen oppført som sokneprest i Eid i tida 1610-1612

Event

Dom emellom her Jens Chrestenszen, canick i Bergen, och Jon Teist

"For osz war skicket osz elskelige wellerede mand her Jens Chrestenszen, canick her i wor kiøbstad Bergen och sogneprest i Ødszgield wdi Nordfiøleen, paa then ene och haffde her wdj rette steffnt Jon Teiste paa Eyck, paa then anden side och hannum tiltallet for 2 løbers ley wdj Indrekrogen, for'ne Jon Teiste hannum skal forholde, som liggendis er til stj Anne prebend, som hand her for osz bewiste med affgangne Erick Rosenkrantzis obit forszeigligt breff, daterit Bergenhus den 23. Martij anno 1561. canickerne til for'ne stj Ane prebend att were tilschrifft 1 løb szmør och 1 hud i for'ne gaard Krogen, och for'ne Jon Teiste dog saaledis thend anpartt i for'ne gaard wden loug och dom hannum det forholde. Ther emod att suare war j rette møtt for'ne Jon Teiste och berette, att hand wdj for'ne gaard Krogen haffde ald herlighed oc opbørszel, och ey wiste andre, szom nogen lod ther wider wdj kunde haffue, och Erick Roszenkrantz jngen rettighed att haffue hafft i samme gaard, huorom the och for wortt elske[lige] forordnede raad forleden aar 1599 her wdj Bergen haffde weritt wdi rette, huilckes dom her i rette lagde[s], att sagen tha aff dennem war opzatt til nest effther komindis Botolffj anno 1600 och the da sambtligen de Roszenkrantzers fuldmechtige, saa wel som och Jon Teist att skulle møde i rette, och tha endeligen med dom atskilles i den sag, huilckit hand berette, jcke sked eller efftherkomit er, mentte fordj samme 2 løberszleye i for'ne gaard, saa wel som anden herlighed hand ther wdj haffde, hannum angerløsz burde at følge, met flere ord, thennum der emellom war. Tha effter tiltall, gienszuar, thend sags leylighed och efftherdj for osz bewiszis, at canickerne til stj Ane prebend ere tilschiffte 1 løb smør och 1 hudz leye i for'ne gaard Krogen, och thed thennum wden loug och dom er forholdit, thj sagde wij der paa saa aff for rette, att samme løb smør och 1 hud her effther skal følge for'ne her Jens Chrestenszen och hans efftherkommer canicker til stj Ane prebende, men ther som for'ne Jon Teiste wil kiende sig nogen retighed der til, da steffne sig salig Erick Roszenkrantzis arrfuinge theris ombodzmand sambt capitelit, och tha effther loulige steffntt gaa der om saa wit Norgis loug och rett er. Til winisbyrd wnder wortt signett."

Event

Bergen Domkapitelsprotokoll

I 1605 vert Jens Christensen stemna av Thomas Hansøn, som "begiærede huis Konge breffue som Lectoriet Angielder, oc om Knabschou og Andet som hans forige Embede Kunde Angielde".

Knappskog er i Bergen kalvskinn oppført som prebendegods. Ein prebende var ei stifting med jordegods oppretta til underhald for spesielle prestar ved domkyrkja. Presten som brukte femte stolen på høgre sida i koret i domkyrkja i Bergen, hadde rett på landskylda av Knappskog. Ved reformasjonen høyrde Knappskog til alterstiftinga som vart kalla "altare corporis Christi". Denne prebenden vart i 1575 overført til lektoren (lesemeisteren) ved Bergen katedralskule.

Event

Norske Rigsregistranter

"Nils Wind fik brev, den forrige Lagmand udi Bergen, Paul Helliessøn, hans Faldsmaal anrørendes, saa og Hr. Jens [Christenssøn], forrige Læsemester ibidem. ... Udi lige Maade bede vi dig og ville, at du nu strax med Retten tilholder Hr. Jens N., forrige Læsemester der udi Bergen, til dig paa vore Vegne efter Loven at erlægge og udlægge de Bøder, han den 4 August nu sidst forleden her udi vor Kjøbsted Stavanger efter endelig overgangen Doms Indhold blev tilfunden til os at udgive. Og eftersom vi nu ere komne udi Forfaring, hvorledes at for^ne Hr. Jens nu nyligen ikke skal paa 7 Ugers Tid have besøgt sine Sogne, der udenfor for^ne Bergens By liggendes ere, og ei heller der sammesteds midlertid nogen Guds Ords Tjeneste ved nogen anden for hans Sognemænd ladet gjøre; da bede vi dig og vill, at du ham for saadan hans grove og utilbørlige Forseelse for den, som vi til Superintendent der udi Stiftet forordnendes vorde (saasnart samme Biskop ankommer), efter Ordinantsen lader tiltale, til Dom forfølge og siden efter des Indhold ham lade straffe, saa det kan være andre til et Exempel og Afsky. noget sligt, som en Guds Ords Tjener ikke sømmer eller vel anstaar, at foretage eller begynde. Cum claus. consv. Stavanger 7 August 1607. T. III. 285. Afskr. VI. 213."

Birth
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Engagement
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Event
Occupation
Event
Event
Media object
Media object
Note: Domkyrkja og skulen til høgre (K)
Media object
Media object
Jens Cristensen Lesemester

CALENDARIVM HISTORICUM CONSCRIPTUM À PAVLO EBERO


Calendarium Historicum

Calendarium Historicum, ei bok skriven av den tyske teologen Paul Eber, og trykt i Wittenberg i 1550, var ein kalender med plass til notatar for kvar dag. Eit eksemplar av denne boka har kome til Noreg, truleg via Danmark, og har fulgt Moritsætta på Bjørkedalen i Volda i fleire generasjonar. Boka inneheld små nedteikningar og familieopplysningar om liv og død gjennom omlag 300 år.

 

Då Jens Christensen, min 10 x tippoldefar på både far- og morside, vart kalla til prest ved Domkyrkja i Bergen i 1573, fekk han overrekt denne boka av sokneprest Michael Jonssøn " for venskaps skuld" som det står skrive i dedikasjonen på tittelbladet:

"Johanni Christiernj Doldio hunc librum amicitie ac inchoatj foederis ergo dedit D. Michael Jonius Anno 1573: die 2 Januarij:"

Dei første nedteikningane gjeld for det meste prestetenesta, og er skrivne på latin. Jens skriv om hendingar i Danmark og Bergen, også frå tida før han fekk kalendariet, men det er få opplysningar om familien. Han nemner trulovinga med Elisabet Pedersdotter, fødselen til den førstefødde, og Elisabet sin død i 1593. Elisabet var då i barsel med sitt 14. barn:

"Anno 1593 den 3 nouemb: döde salig Elizabett her Jens lesemesters hustru vdi barsell seng met sit fiortende barn som the haffde affled samen paa thet 19 aars tid oc bleff icke forlöst met fosterit men de fuldis att oc ligger begraffuen vnder bispens stool i Domkircken. M: Anders Episcopus habuit concionem 1. Timot: 2 Mulier saluatur per generetionem filiorum etc. oc döde om afftenen effther 6 vaar slagen oc var löffuerdagen nest effther omnium sanctorum: om samme Natt om mittnats tid fald langhusens steintack neder paa slottit"

 

Calendarium Historicum 3. november

 

 

Boka følgjer dottera Margrete då ho giftar seg med dansken Morits Jensson, lensskrivar og seinare fut i Nordfjord. Morits nemner truloving og giftarmål med Margrete, at han på Bergenhus gir sin eid til slottsherren Nils Wind, og at han der vert utnemnd til lensskrivar i Nordfjord. Morits fører også inn fødslane til 11 av dei 12 borna, samt dødsfalla til to av dei. Fødselen til den siste sonen, Morits, er skriven inn av Margrete, som også skriv ved Morits Jensson sin død 3. september 1639:

 

"1639 Den 3 September döde min Sallig Mand Mourids Jensen, gud gieffue Hannom Met alle guds Barn en salige op standelse"

 

Etter Morits Jensson sin død, får dottera Anne med seg boka då ho i 1641 gifter seg med bonden Jakob Olsson Bjørkedal i Volda. I Moritsgarden i Bjørkedalen, går skrivekunna truleg attende til 1500-talet. Oldefar til Jakob, Torbjørn Mortensson Bjørkedal, er nemnd som lagrettemann i 1571. Farfaren, jekte- og flaumsageigaren Pål Torbjørnsson Bjørkedal, har dokumentert skrivekunne. Far hans, Ola Pålsson, var måg til sorenskrivaren på Sunnmøre og vart sjølv lensmann i Volda. Etter same mønster som Morits Jensson, skriv Jakob Olsson inn barnefødslar og dødsfall i boka. Om døtrene Kirsten og Anne, skriv han at dei vart fødde på Rotset, og ikkje på garden i Bjørkedalen. På Rotset budde far til Jakob, lensmannen Ole Pålsson, og Jakob sin bror Frans Olsson, som var gift med Maren Moritsdotter, syster til Anne. Om Kirsten, mi 7 x tippoldemor, skriv Jakob:

"Anno 1642 Den 30 Junj Bleff min datter Kiersten Jakobs Datter föd Paa Rödsette* J Wolden. Gud Wnde hinder at Opwoxe wdi Guds fryct, Erligen att Leffue Och Salligen at Döde. Amen

Hindes fadere War H. Madtz Och Danel Øren, Och Elline Rödtzete, Maren Hans Datter, Kiersten Moritz Datter"

* Bierche Dal er stroke over, og Rödsette ført til i margen.

 

Calendarium Historicum 30. juni

 

Anne Moritsdotter døde i 1661, og Jakob Olsson vart oppattgift med Ingeborg Hansdotter Løset. Frå denne familien har boka gått frå far til son, og vorte nytta til familieinnskrifter i fleire generasjonar. Den siste innskrifta i denne rekka er skriven under 23. september 1876 av Morits Danielsson. Diagrammet under syner vandringa av Calendarium Historicum. "Klikk" på diagrammet for meir detaljert informasjon om dei einskilde personane og deira familier (fungerer dårleg på små skjermar).

 

Jens Christensen LesemesterMargrete JensdatterAnne MoritsdotterMorits JenssonJakob Olsson BjørkedalMorits Jakobsson BjørkedalDaniel Moritsson BjørkedalMorits Danielsson BjørkedalDaniel Moritsson BjørkedalDaniel Danielsson BjørkedalMorits Danielsson Bjørkedal

 

 

Morits Danielsson Bjørkedal (1748-1798) skriv i 1790 føgjande:

"Anno 1790 Di 25 Martzi. Dene boges rete Eier:mand er ieg Moritz Danielson Beierchedal og ieg haver arvet den eftter mine for Ældre og Den Haver været her til Huset siden den kaam fra glopen i norfior med anne Moritz datter da hon blev gift med Jacob Ollson Sörbierchedal"

 

 

 

 

 

Skrivarane i Calendarium Historicum

Innskrifter

Ukjend skrivar

3

Michael Jonssøn, prest i Bergen

2

Jens Christensen Lesemester (ca 1547-1610) prest, lesemester

50

Morits Jensson (1585-1639) gift med Margrete Jensdotter, lensskrivar, fut

17

Margrete Jensdotter (ca 1580-1649)

2

Jakob Olsson Bjørkedal (1619-1697)

24

Morits Jakobsson Bjørkedal (1665-1748)

0*

Daniel Moritsson Bjørkedal (1711-1782)

23

Eli Moritsdotter Bjørkedal (1706-1766)

1

Guri Moritsdotter Bjørkedal (1714-1776)

1

Ingeborg Moritsdotter Bjørkedal (1719-1778)

1

Anne Moritsdotter Bjørkedal (1724-1805)

1

Morits Danielsson Bjørkedal (1748-1798)

25

Daniel Moritsson Bjørkedal (1780-1845)

32

Daniel Danielsson Bjørkedal (1813-1865)

5

Morits Danielsson Bjørkedal (1840-1878)

2

 

 

* Morits Jakobsson Bjørkedal skreiv ikkje sjølv i boka,

men dei fem borna har ført inn sine fødslar.

 

 

 

Andre skrivarar:

 

Ola Hansson Ullaland (1703-1769) klokkar i Volda 

1

Lars Olsson Nøre Bjørkedal (1711-1789) gift inn i Moritsætta

5

Ola Olsson Nøre Bjørkedal (1723-1763) skulehaldar

3

Ole Eliassen Klepp (1766-1825) klokkar i Volda

2

Paul Christian Gullichsen Michelet Fielde (1770- ) klokkar i Herøy

2

Daniel Pedersson Bjørkedal (1763-1856) granne frå Jogarden

1

Lars Pedersson Bjørkedal (1778-1809) grenader, granne frå Jakobgarden

1

Rasmus Jakobsson Mork (1837-1930)

1

 

 

 

Daniel Moritsson (1780-1845) byrjar å skrive i boka alt som gutunge. På ledige sider finn han plass til å øve seg på skrivekunsten, og 9 år gamal skriv han følgjande:

Daniel Moris Sön Sore Bierchedal Anno 1789"

 

Calendarium Historicum

 

 

DEN NORSKE KIRKES GEISTLIGHED I REFORMASJONS-AARHUNDREDET:
(Anton Christian Bang)
 
Jens Kristenssøn
 
Søn af raadman i Bergen Kristen Søfrenssøn Skriver. Den 24. august 1570 reiste han for anden gang ud paa studium; ved afskeden gav kanikkerne ham 5 daler til "tærepenning". Den 6te september det følgende aar, da han studerede ved universitetet i Kjøbenhavn, sendte domkapitlet ham 4 daler til understøttelse. Ved kongebrev af 15de juni 1572 fik han løfte paa det første ledige kanonikat i Bergens domkapitel. Om han da fremdeles var ude paa studium, eller muligens havde vendt tilbage til Bergen, vides ikke. Efter mester Absalons død blev han valgt til dennes eftermand, i hvilken stilling han første gang omtales den 4de mai 1575, da han fik en av de præbender, hans formand tidligere havde havt. Hans navn findes ogsaa paa et skjøde af den 16de august 1575. Den 11te april 1579 fik han kongeligt tilsagn om, at et laksefiske, der tilhørte hans præbende (Corpus Christi), men som var kommet under Bergenhus, skulde tilbakegives ham. Efter biskop Skielderups død fik han i 1583 kongebrev på Trinitas præbende, som han dog maatte avstaa til biskop Fos det følgende aar. I februar 1589 deltog han i de forhandlinger, hvorved hospitalsprestens indtægter blev fastsatte.
 
I 1590 havde han mange ubehageligheder i anledning af sin optræden ved justismordet paa sin formands enke. Han slap dog med, at han efter kongens forskrift fik en alvorlig formaning om for fremtiden at avholde sig fra "modvillige ord og tale og utilbørlige og usømmelige gjerninger" og alene tage vare paa sit "kald og embede". Om våren 1594 udnævnte myndighederne i Bergen ham til sogneprest paa Voss efter Erik Olufssøn. Paa grund af motstand fra menighedens side blev det ham umuligt at tiltræde dette embede. I aaret 1600 omtales han som en svagelig mann, over hvis "negligentia in docendo" der i flere aar havde været klaget (Rørdam, Historiske Kildeskrifter II, 581). Han vedblev imidlertid at virke som læsemester ved Bergens skole, indtil han paa grund af "alderdom og skrøbelighed" tok avskjed; Hans eftermand blev udnævnt af kongen den 20de august 1602.
Jens Kristiernssøn var gift med Beritte Nilsdatter*, enke efter en Jon Benkestok, med hvem hun havde havt tre børn. I 1597 førte han en sag angaaende en arv paa disse sine tre stedbørns vegne.
 
* Jens nemner ikkje ekteskapet med Bergitte Nilsdatter i dagboka si.
 

Den norske kirkes historie i reformasjons-aarhundredet:

(Anton Christian Bang)

 
Om foraaret 1589 blev den daværende lensherre paa Bergenhus Nils Bild afløst af Peder Thott, en af disse opblæste adelsmænd, der havde sin lyst i at underkue og træde under fødder den biskop, som de var satte til at arbeide sammen med. Ved hans komme til Bergen opstaar der straks et uhyggeligt røre i den før saa fredelige by. Ophavet hertil var følgende:
 
Ved sin død i 1574 havde den tidligere omtalte teologiske lektor Absalon Pederssøn efterladt en enke i trange kaar. Ved sine venners hjælp var hun af kongen bleven fritagen for skat, told og anden borgerlig tyngsel og havde da fristet livet, saa godt hun kunde, indtil lensherren Peder Thott i aaret 1590 lod hende tiltale for at have øvet troldom; som følge af denne tiltale blev hun den 9de april samme aar af Bergens lagmand, borgermester og raad dømt til at brændes levende. Før denne dom blev fuldbyrdet, vendte et par af byens prester sig til lensherren med bøn om, at hun som aldeles uskyldig maatte fritages for at lide saadan uretfærdig straf; men til ingen nytte; den arme kvinde blev ført til retterstedet og endte sit liv paa baalet. Denne fremgangsmaade mod enken efter en saa fremragende mand som Absalon Pederssøn vakte selvfølgelig den dybeste harme blandt byens prester, en harme, der gav sig luft baade paa veien til retterstedet, hvor de sang salmer, som hun selv istemte, og ved baalet, hvor sognepresten til Korskirken, mag. Hans Jørgenssøn, og lektoren ved Bergens skole, Jens Christenssøn, tog til orde og raabte, at den dødsdømte enke var uskyldig, og i skarpe ord lastede borgermester og raad for deres himmelraabende uretfærdighed.
Myndighederne i Bergen vendte sig nu med klage over disse to mænd til lensherren paa Akershus Axel Gyldenstierne, der tillige var statsholder over de søndenfjeldske Norge. Han melder sagen for kongen, der i skrivelse af 9de juni 1590 paalægger ham at drage til Bergen for at forlige de stridende parter og senere i brev af 26de juni byder ham at suspendere sognepresten og lektoren og derpaa at tiltale dem og sammen med domkapitlet at afgjøre, hvorvidt de enten burde afsættes, eller raadsturettens dom underkjendes. Denne sidste skrivelse havde statholderen imidlertid ikke faaet, da han afreiste til Bergen. Derimod havde Peder Thott meldt ham, at Hans Jørgensen var kommen frem med "utilbørlige skjelsord" mod øvrigheden i en prædiken i Korskirken, hvorfor han straks havde paalagt lensherren og biskopen at suspendere ham fra hans embede. Da saa statholderen selv var kommen til Bergen og havde fremkaldt de stridende parter for sig, fik han et slags forlig istand. Lektoren (Jens Christensen) blev siddende i sit embede, medens sognepresten til Korskirken ifølge paalæg fra kongen maatte drage til Kjøbenhavn for at dømmes af  "de høilærde". Hans stilling i Bergen var i virkeligheden bleven uholdbar. Borgerne var vrede paa ham for hans udæskede optræden, og navnlig havde det vakt forargelse, at han ved baalet med sine hænder havde taget paa asken efter den brændte enke; man troede derfor, at han var bleven uren, og vilde ikke modtage sakramentet af hans haand. Om hans senere skjæbne ved vi intet; prest i Bergen blev han ialfald ikke mere.
 
Jens Christensen Lesemester slapp unna, etter kongens føresegn, med ei alvorleg formaning, og kunne fortsette i sitt "Kald og Embede":
 
Brev til Axel Gyldenstjerne datert Kolding 16. desember 1590 (Norske Rigsregistranter):
 
".... Hvad de andre begge Prester er anrørendes, som er M. Hans Jørgenssøn, Sogneprest til Korskirken, og Hr. Jens [Christenssøn], Læsemester med deres Forseelser og Modvillighed, da have vi eder nogen kort Tid forleden tilskrevet, hvorledes med M. Hans Jørgenssøn skulde forholdes, efterdi hans modvillige Forseelse til den anden Gang da befandtes, at I hannem vilde paalægge og befale, at han med det første skulde begive sig hid neder til Kjøbenhavn der sammesteds for de Høilærde at gjøre sin Erklæring, og at Peder Thott paa samme Tid skulde lade hans Fuldmyndige møde med hannem udi Rette med hvis Beskylding over hannem baade udi en og andre Maade kunde befindes, og der at lide Dom og Ret; om Hr. Jens Læsemester, efterdi den første Sag er bleven dennem imellem fordragen, og at sig dog intet modvilligen siden den Tid haver gjort eller ladet befinde, synes os raadeligst, at han paa denne Gang alvorligen bliver formanet, at han sig herefter al modvillige Ord og Tale og utilbørlige og usømmelige Gjerninger aldeles entholder og alene bliver ved hans Kald og Embede og der tager vare paa og, dersom han samme Formaning ikke vil lyde eller følge, meden derudover skikker sig meget utilbørlig, som hans Kald og Embede ikke kunne sømme, enten udi Ord eller Gjerning, at han da udi lige Maade tilsiges at gjøre sin Erklæring for de Høilærde udi Universitetet udi Kjøbenhavn, og at der og imod hannem maa blive indført hvis Beskylding, som kunde findes og føres over hannem, og udi lige Maade lide Dom og Ret."
 
 
 
 
Anne Pedersdotter, enke etter Absalon Pedersson Beyer
(Wikipedia)
 
Anne Pedersdotter (fødselsår ukjent, død 7. april 1590) var ei prestekone som vart dømd for trolldom i Bergen. Anne er ei av dei mest kjende kvinner dømd som heks og avretta på bål i Noreg på 1500–1600-talet. Saka mot henne er ei av dei best dokumenterte trolldomssakene i Noreg.
Anne Pedersdotter vart fødd i første halvdelen av 1500-talet i Trondheim. Ho var syster av Søren Pedersson, som seinare vart lagmann i Trondheim. Anne gifta seg i 1552 med studiekameraten til broren frå København, bergenshumanisten og presten Absalon Pedersson Beyer. Han var teologisk lektor ved latinskolen i byen. Dei budde i Bergen og fekk åtte born, der tre voks opp. Ektemannen døydde i april 1575.
 
Første trolldomsskulding:
I det siste leveåret til Absalon vart Anne første gongen skulda for trolldom. Ho skulle ha teke livet av onkelen til mannen, biskop Gjeble Person, for at mannen hennar skulle bli biskop. Det pågjekk på denne tida ein maktkamp mellom presteskapet på den eine sida og storborgarskapet med borgarmeister og rådmannsombud på den andre sida. Absalon var ein profilert representant for presteskapet, og det blir hevda at tiltalene mot Anne var ein del av denne maktkampen. Denne gongen fekk Absalon henne frikjend for trolldomsskuldingane, ved at han skaffa henne fribrev frå kongen i København.
Etter at Absalon døydde, fekk Anne brev frå København om fritak frå skatt og løyve til å busetje seg kvar ho ville i landet. Det såg på denne måten lyst ut, men ho vart bitter og inneslutta etter trolldomsskuldingane. Rykta gjekk enno, sjølv om ho var frikjend. Anne svarte på ryktespreiinga og skuldingane med å spreie om seg med forbanningar og kjefting. Ho kom lett opp i krangel med naboar og folk rundt seg. Det var nok ikkje enkelt å bli utsett for folkesnakk og bli sjikanert på denne måten, og det var med god grunn ho lét seg provosere. Men det var nok ikkje nokon god strategi, som enkje var posisjonen hennar mykje svakare enn som prestefrue.
 
Andre trolldomsskulding:
I byrjinga av 1590 vart skuldingane og rykta til alvorlege tiltaler, og i mars vart det reist trolldomssak mot Anne igjen. Den 23. mars 1590 var Anne sjuk ved starten av rettsprosessen og sonen hennar, Absalon Absalonson stilte for henne i staden. Det vart foreslått å fengsle Anne, noko Absalon Absalonson motsette seg. Han viste til brevet frå 10. desember 1575 frå kongen at Anne allereie var frikjend for slike skuldingar. Lagretten fann likevel frikjenningsbrevet irrelevant, sidan tiltalane mot henne var av nyare dato og ho vart då fengsla i rådhuskjellaren.
I rettssaka var det mange som vitna om trolldomen hennar. Ho vart skulda for å ha teke livet av fem-seks menneske, mellom dei eit lite barn, ved å kaste sjukdom på dei. Ho skulle òg ha teke livet av eit pæretre!
Mange av vitna var nære vener og naboar. Tenestejenta hennar gjennom 20 år, Elina, kom med nokre av dei alvorlegaste skuldingane. Anne skulle ha brukt henne som ridehest når ho flaug gjennom lufta til heksestemne på Lyderhorn og Fløyen. Anne skulle ha delteke på heksestemna på Lyderhorn tre julenetter på rad. Her vart det planlagt trolldom mot Bergen by; naturkatastrofar, brann og annan djevelskap. Dette vart berre forhindra ved at ein kvit engel greip inn og alt som vart høyrt var nokre store torebrak. Andre vitne hevda at Anne var blitt sett saman med demonar, blant anna ein skapning utan hovud.
Anne Pedersdotter forsvarte seg godt; ho viste både handlekraft, klarsyn og skarpsinn. Mot skuldingane om å ha drepe eit barn, sa ho at det døyr mange born i byen, ikkje har eg drepe dei alle. Saksdokumenta gjev eit godt bilete av Anne som menneske, og dei fortvilte forsvara hennar mot overmakta gjer inntrykk.
 
Domen:
Trass protestar frå nokre prestar i Bergens presteskap, vart Anne dømd til døden ved bålbrenning. Domen vart signert med 37 segl, inkludert den verdslege eliten til byen med lagmann, borgarmeister og byrådsmedlemmer i spissen. På veg til rettarstaden på Nordnes ropte Anne gjentekne gonger ut si uskuld. Anne vart brent på bålet 7. april 1590.
 
 
Faksimile av domen mot Anne Pedersdotter (pdf)
 

Bergen ca 1580. Domkyrkja og skulen til høgre.

Bergen ca 1580
 
 

 

Jens Christensen has 0 first cousins recorded

Father's family (0)

Mother's family (0)