Peder Simonsen, 15301580 (aged 50 years)

Våpen Peder Simonsen Krag
Name
Peder Simonsen
Given names
Peder
Surname
Simonsen
Name
Peder Simonsen Krag
Given names
Peder Simonsen
Surname
Krag
Birth about 1530 40 30

Education 1548 (aged 18 years)
School or college: Københavns Universitet
Note:

Studenterne ved Københavns Universitet 1479-1602

Petrus Simonis Krag, Student 1548

Residence between 1548 and 1552 (aged 22 years)
Note:

Peder Simonssøn studerte ved universitetet i København

Edvardssöns Bergens Beskrivelse (Norske Samlinger): "...Derefter holdt Mr. geble Hr. peder Simonssön til Studium i nogle aar, og hans Forældre hjulpe og fast til med; han drog ned 1548 og kom igjen 1552."

MarriageKirstine AndersdatterView this family
between 1552 and 1555 (aged 25 years)

Occupation
Skolemester ved latinskolen
between 1554 and 1557 (aged 27 years)
Note:

Peder Simonssøn kalla til skulemester

Absalon Pedersson Kapitelbog: "1554: Resignered Haagen Bergens schole oc drog til Trondhjem. Döde her Roald tempore omnium sanctorum oc her P. Simensson kalled i hans stedt."

Edvardssöns Bergens Beskrivelse (Norske Samlinger): "... Men der han siden fornam (biskop Geble Pederssøn), at den gamle Skole endelig stod til Nedfals, lod han betinge Tömmer til en ny Skole og den lod bygge 1554 med stor Bekostning og Flid og kjöbte dertil envældig Kakkelovn af Jærn, som siden længe forblev udi Skolen. Samme Tid havde han beskikket den femte Skolemester Hr. Peder Simonssön, en smuk lærder Mand. Og foruden den gamle Rente, som af Arilds Tid havde ligget til Skolen, lagde han og St. Sunnivæ Præbende dertil, som sal. Hr. Nils paa Lindaas för havde haft."

Peder Simonssøn sa opp stillinga ved latinskulen ved påsketider 1557 til fordel for eit prestekall i Fana.

Absalon Pedersson Kapitelbog: "1557: Dmias. dominj resignauit scholæ d. Petrus Symonis, et Absalon substitutus in eius locum."

Absalon Pedersson skriv også i si Kapitelsbog 21. April 1564: "Paa denne dag, som var den 21 Aprilis, en Fredag, hafuer ieg mester Absalon Petreius , Noricus, föd vdi Sogen vdi Skirdal, triedie gong resignert och opsagd Bergens schole,... ...förste gong der ieg bleff scholemester, begaff det sig saa: her Peder Simonson Cragius, hues fader var een raadmand vdi Bergen, föd aff adel, begerede aff Christofer Walkendorff Fana, Birkeland oc Aarestadssogen, huilke tilforen laage vnder slotz scriffuerne, och besynderligen Fanesogen, da vilde her Peder baade hafft scholen och dess sogen, det vilde ey Christofer Walkendorp tilstede, di kallede hand mig dertil."

Birth of a daughterElisabet Pedersdatter
about 1555 (aged 25 years)

Birth of a sonGeble Pedersen
about 1555 (aged 25 years)

Occupation
Sogneprest
from 1557 (aged 27 years)
Note: Peder Simonssøn var sogneprest i Fana fram til han døde i 1580
Death of a fatherSimon Jakobsen
before 1562 (aged 32 years)

Event
Absalon Pedersson Kapitelbog
March 20, 1562 (aged 32 years)

Note:

Absalon Pedersson skriv i si Kapitelbog:

"20 Marts. Döde Nils Smith, Oluf Nilsons raadmands sön, it barn lit mere en ½ aar gammelt, vdi her Peders hus paa Fana, da klocken var mpd x om middagen."

Event
Absalon Pederssøn Kapitelbog
April 15, 1562 (aged 32 years)
Note:

Absalon Pederssøn Kapitelbog:

"15 Aprilis. Bleff det beslutted paa Bergenhus i erlige mends neruerelse Erick Rosenkrantz slotzherre, doctor Iensis superintendent, Mattz Störsons lagmand, m. Absolons lesemester, her Michels sognepræst, her Peder Simensons, procurator capituli, at saa skal her effter holdis oc handles med Bergens scholemester, som effter denne dag det embede bruge skal, först at hand skal haffue en taxset lön, som skal annamis af scholens renthe oc foruendis vdi penninge, oc siden gifuis scholemesteren effter leyligheden paa tuenne terminer, som er sancte Michels tid oc Paaske. Item huad heller hand skal haffue det vdi vare heller penninge, skal hand raade faare, som renthen opbær, med byspens og capitels samtycke. Fremdelis, dersom hand er icke saa duelig och skickelig vdi alle de parter, som hans embede, lerdom och leffnit er anrörendis effter kongens ordinatz, heller vdi annen maade, vere sig geistlige heller verslige sager, som hand billich kunde straffes aff byspen och capitelit, da ville vi haffue oss det forbeholden, at hand skal strax afstaa same schole, och giffuis honnom for den tid, han haffuer tient, effter leyligheden, oc icke at bide enthen til s. Michels tid heller Paaske. Same aar oc dag var det forhandled, at her Peder Simenson, cannick oc quæstor capituli, skal vdi dette tilkommendis aar 1562 giffue en tax, som er femti daler aff den ganske scholens renthe, til scholemesteren, baade vdi vis och wvis renthe, oc hues aabodsfald, som til kan falle effter laagen, skal halff parten falle til for'ne her Peder, oc halff til gaarden. Item er det saa, at warene kand falle vdaff, da skal der forhandles saa med her Peder, at hand skall ingen skade haffue deraff, effterdi at varene er regnit paa det högeste, som er löben fore sex gyllen, oc huden fore tre gn., men vdi dette aar skal hand haue det paa en forsögelsse."

Event
Absalon Pederssøn Kapitelbog
September 4, 1563 (aged 33 years)
Note:

Absalon Pederssøn Kapitelbog:

"4 Septembris. Dette neruerendis aar hauer högborne förste konning Friderich den annen, ved det naffn, begynt it merkeligt krig imod sin modersöstersön konning Erick aff Suerrige, koning Göstaffs sön, fore merkelige sagers skyld, huilke som vdi prent ere gangne, Gud vnne vor naad'ste herre stedse seieruinning aduersus perfdos Suecos. Paa denne same dag haffuer erlig och velbyrdig mand Erick Rosenkrantz til Walsö, kongelig Matt. höuitzmand offuer Bergenhus, tiltalit oss cannicker, her vdi Bergen boendis, d. Jens Schellerup superintendent, m. Absalon, lector et notarius capituli, Michael Jonæ, pastor til Domkircken, her Peder Simonson til Phana, quæstor capituli, oc vist oss kongelige Maiestatis breff, vdi huilked hans naade er begerendis aff alt klerkiet vdi Norriges rige halffdelen aff al deris aarlige reente, huilken vi och siden vdgaffue i saa maade, at en löb smör var oss regned for vj gyllen, en hud for iij gn., en vog fisk for iiij, it faar for j ort, it buckskin for j gn., en tde. haffre ½ daler."

Event
Peder Simonssøn dømmer i eteskapssak
November 30, 1563 (aged 33 years)

Note:

Absalon Pederssøn Kapitelbog:

" 30 Novembris. Paa denne dag hörde vi for'ne Danquards vidner, och bleff beslutted och besegled som her effterfölger: Vi effter'ne Jens Schellerud superintendent til Bergens sticht, Absalon Pederson lesemester, Michel Jonson sogneprest, Peder Simonson quæstor capituli, Mattz Tierp, Jens Hanson, Christofer Mitz, canniker oc predikanter vdi Bergen, göre vitterligt for alle med dette vore obne breff,....."

Event
Absalon Pederssøn Kapitelbog
December 1, 1563 (aged 33 years)
Note:

Absalon Pederssøn Kapitelbog:

"1 Decembris. waare vi effter'ne kallede til Slotted aff erlig och welbyrdig mand Erik Rosenkrans til Walsö, m. Absalon, her Michel Jonsson, her Peder Simonson, oc da gaff oss tilkenne, att hand vilde forære vor Domkirke med nogle klenodier, som er med een stor klocke, paa huilken hans naffn oc vaaben star, en forgylt kalk, paa huilken hans os hans fröis fru Heluigs naffn staar, en sort messehagel sff flogell, med saadanne wikor, att dete for'ne skal vere til for'ne Domkirke, imeden at steden oc den rette guds tieniste kan vere ved machtt, oc at ingen skal haue macht til, huerken hans slecht heller nogen fremmede, at tage, naar de ville, fraa kirken denne gaffue. Dersom oc nogen fremmede vilde dett freste, da skulde for'ne Erik Rosenkrans heller oc hans slecht tage for'ne klenodier til sig igen, och legge dem til huilken kirke, de vilde, saadant it breff haffue vi cannicker beseglit Erik Rosenkrans."

Event
Absalon Pederssøn Kapitelbog
December 24, 1563 (aged 33 years)

Note:

Absalon Pederssøn Kapitelbog:

"24 Decembris. Juleafften, skenchte erlig och velbyrdig mandt Erick Rosenkrantz til Valsö och höuitzmand paa Bergenhus mig Absaloni en sölffsked, paa huilken hans vaaben oc datum staar vdgraffuen, lit til foren gaff hand doctor Johanni Scheldorpio een, oc her Peder Simensson til Phana en."

Birth of a daughterPedersdatter
June 2, 1564 (aged 34 years)

Event
Huset ved bryggen i Bergen vert skadd av brann
February 6, 1565 (aged 35 years)
Note:

Absalon Pederssøn Kapitelsbog:

"6 Februarij. Kom ildt vdi Anders schriffuers borgermesters gaardt paa Hollenderstreditt, huilken en lille pige, som er hustrw Barbares borgermesterskes söns (ved naffn Keel) dotter, giorde, en pige ved 8 aar gammel, som var gongen med it liuss paa en lem, att hente neffuer och tör ved thil att göre ild med, borgermester fick stor skade paa hwss, her Peder paa Fana löb icke miste, di Garperne hugde vegger oc tag forderue."

Event
Absalon Pederssøn Kapitelsbog
March 26, 1565 (aged 35 years)

Note:

Absalon Pederssøn Kapitelsbog:

"26 Martij. Drog Erik Rosenkrantz med sin fröe, och dotter, med megit folk, lagmanden oc her Peder paa Phana, til Staffuanger, och der vartt Jacob Mattzen, sogneprest thil Domkircken, vkoren til her Jens Ribes suffraganeus oc visitator, huilken for sin vmage skal haffue en tridie part aff superintendentis renthe. Da berette her Peder mig, siden hand kom hiem, huorlunde en bonde der i stigted hafde lagt sig ved en blaaswr pige oc myrde sin egen echte hustrw, tog henne ved haarlocken, stopped henne vdi en bryn, indtil hun kofnede. De pinte honnom til at han skulde bestaa det, indtil den ene led aff hans tommelfinger gick aff, dog bestod han stundom och stundom nechted hand dett, hand vart affliuit der faare."

Birth of a sonDaniel Pedersen
September 9, 1565 (aged 35 years)

Death of a motherKarina
June 24, 1567 (aged 37 years)
Note:

Absalon Pederssøns kapitelbog:

"24 Iunij. Natten til Onsdagen döde her Peder Simensons moder til fana her i byen, som var Simen Jacobsons raadmands hustru, var hun föd paa Ferö oc var en gudfrychtig, from og tuchtig quinne i alle maade."

Birth of a daughterKarin Pedersdatter
September 1567 (aged 37 years)

Christening of a daughterKarin Pedersdatter
September 14, 1567 (aged 37 years)
Note:

Absalon Pederssøns kapitelbog:

"14 Septembris. Christned her Peders daatter til Fana i Domkircken, och var kalled Karine effter her Peders moder h. Karin."

Event
Sender penger til studerande i utlandet
September 30, 1567 (aged 37 years)

Note:

Absalon Pederssøn Kapitelsbog:

"30 Septembris. Drog greffuen til skibs. Da Christiern Aalborrig drog til skibs, antuorde her Peder Simonssøn hannom ti daler at före til her Jören Erikson, huilke capitelit sende hannom til hielp at studere med."

Birth of a daughterPedersdatter
February 12, 1569 (aged 39 years)
Christening of a daughterPedersdatter
February 20, 1569 (aged 39 years)
Note:

Absalon Pedersson skriv i si kapitelbog:

1569:

"20 Februarij. Drog Matz Scheil, doctor Jens, m. Absalon, Hans höstru, hustru Aselin, Margrete Jonsdotter, Peter Tysk, foged i Sogn, Jören skriuer, foged i Nordfiordt, Gert Boldsuin, fru Kirsten til Lyseklöster, her Michel oc flere til barsil paa Fana, var ieg for'ne Absalon her Peders fadder, var barnit föd 12 Februarij."

"22 Februarij. Droge vi alle hiem igen."

Event
Sender penger til studerande i utlandet
April 10, 1570 (aged 40 years)

Note:

Absalon Pederssøns Kapitelbog:

"10 Aprilis. Vore ieg, her Peder Simensson, her Michel, hos bispen. Der besluttede wi, at de norske studenter i Köbenhaffn skulde faa nogen hielp hos oss, sende vi da med Peder Jonson fem daler ned til Köbenhaffn, de tre skulde Per Gewalson haffue, di han hauer icke kost, den fierde Christern Dagfinson oc den femte Stephan Tommesson."

Event
Jordskjelv
August 10, 1570 (aged 40 years)

Note:

Absalon Pedersson skriv i si kapitelbog 1570:

"10 Augustj, paa Sante Lauris dag, skedde terre motus, det er jordskelff. Fornam her Peder til Fane, sogneprest, det her vdi byen oc hans hustrw, oc Garperne ved Bryggen en part, oc skredderen med sine suene paa Slottid, som sad i karnappit paa det ny torn, desligest Johan Tomessen i Haus geld offuen for vatnedt."

Birth of a daughterAseline Pedersdatter
December 20, 1570 (aged 40 years)

Event
Absalon Pedersson Kapitelbog
January 9, 1571 (aged 41 years)

Note:

Absalon Pedersson skriv i si Kapitelbog:

"9 Ianuarij. ... Same dag var byfogden hos her Peders Simonsons oc her Tomesis hwsfolch, oc tilsagde dem, att de skulle vddrage aff husen, som de bo vdj, innen den femte dag der effter, heller raadit wil se, huad de haffue med dennom. Orsagen er, at her Per och her Thomes wille icke fiffue raadit skat, som andre borgere, huilked dem ei bör at göre."

Marriage of a childJens ChristensenElisabet PedersdatterView this family
about 1574 (aged 44 years)
Event
Underskrift på skjøte
August 16, 1575 (aged 45 years)
Note:

Norske Magasin:

"Bergen 1575, 16 August. Marion Siursddatter, salig Hans Fosses efterleverske og borgerske i Bergen, overdrager til sin kjære frænde David Sanderson Skot, boende paa Hjeltland i Rafjord, sin og sin afdøde syster Ingers odeljord sammesteds. Medforseglet af Christen skriver, raadmand i Bergen, Peder Simonssøn sogneprest til Fane, Jens Christenssøn, læsemester i Bergen, og Peder Jonssøn, borger sammesteds. [Efter P. A. Munchs afskr. af origin. hos lord Neaves i Edinburgh]."

Birth of a grandsonSamuel Jenssøn
November 21, 1576 (aged 46 years)
Note:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum

"Anno 1576: 21 Nouemb. Natus est primogenitus filius Dominj Johannis lectoris apud Bergenses Samuel: Johannis Doldius."

Event
Prestegården på Fana brann ned
before March 1580 (aged 50 years)
Note:

Stavanger Domkapitels protokoll:

"Anno 80, 8 martij. vaar her jacob vdi Sulldall aff Christoffer Hansen fougden steffnt vdi capittell for rette, for hand haffde herbergeret it quindfolck, som haffde kledt sig vdi mandskleder oc holt sig for j tieniste dreng, oc haffde dog tilforn tient her Peder paa Fanö vdi Bergen stigt oc sat ild paa hans gaard met vilie oc saa derfraa rømte. Daa bleff om denne sag saa besluttit, at effterdj det icke schelligen kunde her Jacob offuer beuisis at haffue vist noget af denne quindes handell oc leylighed, bleff hand sagt quit oc fry aldelis vskyldig i den handell met hans quinde oc folck. Men quinden bleff siden strax henført til Bergen oc der straffet paa liffuet."

Event
Attest
August 16, 1580 (aged 50 years)

Note:

Attest skrive av Peder Simonssøn:

"Bergen 1580, 16 August. Peder Simonssøn til Fane, guds ords tjener, anbefaler til alle og enhver "denne brevviser Jacob Pederssøn Nisbett", der "haver tjent mig en tid lang som en god, tro dreng baade med ord og gjerning, saa at jeg hannem for hans tjeneste og lydagtighed alt godt betakker". [Efter P. A. Munchs afskr. af orig. p. papir hos lord Neaves i Edinburgh]."

Birth of a granddaughterMargrete Jensdatter
about 1580 (aged 50 years)
Death December 29, 1580 (aged 50 years)
Note:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"XXVIII Decem. Anno Dominj 1580 5 (fjerde endra til 5) dag iul døde Salig Her peder paa fana oc bleff begraffuen Ny aars dag anno 81: oc thet aar effter 82 den 14 februarij brende Bergen fra Lauritz Skriffuers stenhus paa Stranden oc til Brygge sporden oc til garpe bryggen."

Ført inn under 28. desember

Burial January 1, 1581 (3 days after death)
Note:

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"I Jan. Anno 1581 bleff Salig Her Peder paa phana begraffuen paa phana som døde 5 (retta frå 4) dag iul om morgenen 3 slet. oc samme Ny aars dag bleff her geble Her peders Søn kallit til sogneprest paa phana i sin Salige faders Sted."

Family with parents
father
Våpen Simon Jakobsen Krag
14901562
Birth: about 1490
Death: before 1562
mother
15001567
Birth: about 1500Færøyene
Death: June 24, 1567Bergen, Hordaland, Norge
Marriage
Marriage:
himself
Våpen Peder Simonsen Krag
15301580
Birth: about 1530 40 30
Death: December 29, 1580Fana, Bergen, Hordaland, Norge
Family with Kirstine Andersdatter
himself
Våpen Peder Simonsen Krag
15301580
Birth: about 1530 40 30
Death: December 29, 1580Fana, Bergen, Hordaland, Norge
wife
Våpen Kirstine Andersdatter
15301593
Birth: about 1530
Death: after 1593
Marriage
Marriage: between 1552 and 1555
4 years
daughter
15551593
Birth: about 1555 25 25
Death: November 3, 1593
12 months
son
15551621
Birth: about 1555 25 25
Death: 1621
10 years
daughter
15 months
son
2 years
daughter
1567
Birth: September 1567 37 37
Death:
18 months
daughter
1569
Birth: February 12, 1569 39 39Fana, Bergen, Hordaland, Norge
Death:
23 months
daughter
Education

Studenterne ved Københavns Universitet 1479-1602

Petrus Simonis Krag, Student 1548

Residence

Peder Simonssøn studerte ved universitetet i København

Edvardssöns Bergens Beskrivelse (Norske Samlinger): "...Derefter holdt Mr. geble Hr. peder Simonssön til Studium i nogle aar, og hans Forældre hjulpe og fast til med; han drog ned 1548 og kom igjen 1552."

Occupation

Peder Simonssøn kalla til skulemester

Absalon Pedersson Kapitelbog: "1554: Resignered Haagen Bergens schole oc drog til Trondhjem. Döde her Roald tempore omnium sanctorum oc her P. Simensson kalled i hans stedt."

Edvardssöns Bergens Beskrivelse (Norske Samlinger): "... Men der han siden fornam (biskop Geble Pederssøn), at den gamle Skole endelig stod til Nedfals, lod han betinge Tömmer til en ny Skole og den lod bygge 1554 med stor Bekostning og Flid og kjöbte dertil envældig Kakkelovn af Jærn, som siden længe forblev udi Skolen. Samme Tid havde han beskikket den femte Skolemester Hr. Peder Simonssön, en smuk lærder Mand. Og foruden den gamle Rente, som af Arilds Tid havde ligget til Skolen, lagde han og St. Sunnivæ Præbende dertil, som sal. Hr. Nils paa Lindaas för havde haft."

Peder Simonssøn sa opp stillinga ved latinskulen ved påsketider 1557 til fordel for eit prestekall i Fana.

Absalon Pedersson Kapitelbog: "1557: Dmias. dominj resignauit scholæ d. Petrus Symonis, et Absalon substitutus in eius locum."

Absalon Pedersson skriv også i si Kapitelsbog 21. April 1564: "Paa denne dag, som var den 21 Aprilis, en Fredag, hafuer ieg mester Absalon Petreius , Noricus, föd vdi Sogen vdi Skirdal, triedie gong resignert och opsagd Bergens schole,... ...förste gong der ieg bleff scholemester, begaff det sig saa: her Peder Simonson Cragius, hues fader var een raadmand vdi Bergen, föd aff adel, begerede aff Christofer Walkendorff Fana, Birkeland oc Aarestadssogen, huilke tilforen laage vnder slotz scriffuerne, och besynderligen Fanesogen, da vilde her Peder baade hafft scholen och dess sogen, det vilde ey Christofer Walkendorp tilstede, di kallede hand mig dertil."

Occupation

Peder Simonssøn var sogneprest i Fana fram til han døde i 1580

Event

Absalon Pedersson skriv i si Kapitelbog:

"20 Marts. Döde Nils Smith, Oluf Nilsons raadmands sön, it barn lit mere en ½ aar gammelt, vdi her Peders hus paa Fana, da klocken var mpd x om middagen."

Event

Absalon Pederssøn Kapitelbog:

"15 Aprilis. Bleff det beslutted paa Bergenhus i erlige mends neruerelse Erick Rosenkrantz slotzherre, doctor Iensis superintendent, Mattz Störsons lagmand, m. Absolons lesemester, her Michels sognepræst, her Peder Simensons, procurator capituli, at saa skal her effter holdis oc handles med Bergens scholemester, som effter denne dag det embede bruge skal, först at hand skal haffue en taxset lön, som skal annamis af scholens renthe oc foruendis vdi penninge, oc siden gifuis scholemesteren effter leyligheden paa tuenne terminer, som er sancte Michels tid oc Paaske. Item huad heller hand skal haffue det vdi vare heller penninge, skal hand raade faare, som renthen opbær, med byspens og capitels samtycke. Fremdelis, dersom hand er icke saa duelig och skickelig vdi alle de parter, som hans embede, lerdom och leffnit er anrörendis effter kongens ordinatz, heller vdi annen maade, vere sig geistlige heller verslige sager, som hand billich kunde straffes aff byspen och capitelit, da ville vi haffue oss det forbeholden, at hand skal strax afstaa same schole, och giffuis honnom for den tid, han haffuer tient, effter leyligheden, oc icke at bide enthen til s. Michels tid heller Paaske. Same aar oc dag var det forhandled, at her Peder Simenson, cannick oc quæstor capituli, skal vdi dette tilkommendis aar 1562 giffue en tax, som er femti daler aff den ganske scholens renthe, til scholemesteren, baade vdi vis och wvis renthe, oc hues aabodsfald, som til kan falle effter laagen, skal halff parten falle til for'ne her Peder, oc halff til gaarden. Item er det saa, at warene kand falle vdaff, da skal der forhandles saa med her Peder, at hand skall ingen skade haffue deraff, effterdi at varene er regnit paa det högeste, som er löben fore sex gyllen, oc huden fore tre gn., men vdi dette aar skal hand haue det paa en forsögelsse."

Event

Absalon Pederssøn Kapitelbog:

"4 Septembris. Dette neruerendis aar hauer högborne förste konning Friderich den annen, ved det naffn, begynt it merkeligt krig imod sin modersöstersön konning Erick aff Suerrige, koning Göstaffs sön, fore merkelige sagers skyld, huilke som vdi prent ere gangne, Gud vnne vor naad'ste herre stedse seieruinning aduersus perfdos Suecos. Paa denne same dag haffuer erlig och velbyrdig mand Erick Rosenkrantz til Walsö, kongelig Matt. höuitzmand offuer Bergenhus, tiltalit oss cannicker, her vdi Bergen boendis, d. Jens Schellerup superintendent, m. Absalon, lector et notarius capituli, Michael Jonæ, pastor til Domkircken, her Peder Simonson til Phana, quæstor capituli, oc vist oss kongelige Maiestatis breff, vdi huilked hans naade er begerendis aff alt klerkiet vdi Norriges rige halffdelen aff al deris aarlige reente, huilken vi och siden vdgaffue i saa maade, at en löb smör var oss regned for vj gyllen, en hud for iij gn., en vog fisk for iiij, it faar for j ort, it buckskin for j gn., en tde. haffre ½ daler."

Event

Absalon Pederssøn Kapitelbog:

" 30 Novembris. Paa denne dag hörde vi for'ne Danquards vidner, och bleff beslutted och besegled som her effterfölger: Vi effter'ne Jens Schellerud superintendent til Bergens sticht, Absalon Pederson lesemester, Michel Jonson sogneprest, Peder Simonson quæstor capituli, Mattz Tierp, Jens Hanson, Christofer Mitz, canniker oc predikanter vdi Bergen, göre vitterligt for alle med dette vore obne breff,....."

Event

Absalon Pederssøn Kapitelbog:

"1 Decembris. waare vi effter'ne kallede til Slotted aff erlig och welbyrdig mand Erik Rosenkrans til Walsö, m. Absalon, her Michel Jonsson, her Peder Simonson, oc da gaff oss tilkenne, att hand vilde forære vor Domkirke med nogle klenodier, som er med een stor klocke, paa huilken hans naffn oc vaaben star, en forgylt kalk, paa huilken hans os hans fröis fru Heluigs naffn staar, en sort messehagel sff flogell, med saadanne wikor, att dete for'ne skal vere til for'ne Domkirke, imeden at steden oc den rette guds tieniste kan vere ved machtt, oc at ingen skal haue macht til, huerken hans slecht heller nogen fremmede, at tage, naar de ville, fraa kirken denne gaffue. Dersom oc nogen fremmede vilde dett freste, da skulde for'ne Erik Rosenkrans heller oc hans slecht tage for'ne klenodier til sig igen, och legge dem til huilken kirke, de vilde, saadant it breff haffue vi cannicker beseglit Erik Rosenkrans."

Event

Absalon Pederssøn Kapitelbog:

"24 Decembris. Juleafften, skenchte erlig och velbyrdig mandt Erick Rosenkrantz til Valsö och höuitzmand paa Bergenhus mig Absaloni en sölffsked, paa huilken hans vaaben oc datum staar vdgraffuen, lit til foren gaff hand doctor Johanni Scheldorpio een, oc her Peder Simensson til Phana en."

Event

Absalon Pederssøn Kapitelsbog:

"6 Februarij. Kom ildt vdi Anders schriffuers borgermesters gaardt paa Hollenderstreditt, huilken en lille pige, som er hustrw Barbares borgermesterskes söns (ved naffn Keel) dotter, giorde, en pige ved 8 aar gammel, som var gongen med it liuss paa en lem, att hente neffuer och tör ved thil att göre ild med, borgermester fick stor skade paa hwss, her Peder paa Fana löb icke miste, di Garperne hugde vegger oc tag forderue."

Event

Absalon Pederssøn Kapitelsbog:

"26 Martij. Drog Erik Rosenkrantz med sin fröe, och dotter, med megit folk, lagmanden oc her Peder paa Phana, til Staffuanger, och der vartt Jacob Mattzen, sogneprest thil Domkircken, vkoren til her Jens Ribes suffraganeus oc visitator, huilken for sin vmage skal haffue en tridie part aff superintendentis renthe. Da berette her Peder mig, siden hand kom hiem, huorlunde en bonde der i stigted hafde lagt sig ved en blaaswr pige oc myrde sin egen echte hustrw, tog henne ved haarlocken, stopped henne vdi en bryn, indtil hun kofnede. De pinte honnom til at han skulde bestaa det, indtil den ene led aff hans tommelfinger gick aff, dog bestod han stundom och stundom nechted hand dett, hand vart affliuit der faare."

Event

Absalon Pederssøn Kapitelsbog:

"30 Septembris. Drog greffuen til skibs. Da Christiern Aalborrig drog til skibs, antuorde her Peder Simonssøn hannom ti daler at före til her Jören Erikson, huilke capitelit sende hannom til hielp at studere med."

Event

Absalon Pederssøns Kapitelbog:

"10 Aprilis. Vore ieg, her Peder Simensson, her Michel, hos bispen. Der besluttede wi, at de norske studenter i Köbenhaffn skulde faa nogen hielp hos oss, sende vi da med Peder Jonson fem daler ned til Köbenhaffn, de tre skulde Per Gewalson haffue, di han hauer icke kost, den fierde Christern Dagfinson oc den femte Stephan Tommesson."

Event

Absalon Pedersson skriv i si kapitelbog 1570:

"10 Augustj, paa Sante Lauris dag, skedde terre motus, det er jordskelff. Fornam her Peder til Fane, sogneprest, det her vdi byen oc hans hustrw, oc Garperne ved Bryggen en part, oc skredderen med sine suene paa Slottid, som sad i karnappit paa det ny torn, desligest Johan Tomessen i Haus geld offuen for vatnedt."

Event

Absalon Pedersson skriv i si Kapitelbog:

"9 Ianuarij. ... Same dag var byfogden hos her Peders Simonsons oc her Tomesis hwsfolch, oc tilsagde dem, att de skulle vddrage aff husen, som de bo vdj, innen den femte dag der effter, heller raadit wil se, huad de haffue med dennom. Orsagen er, at her Per och her Thomes wille icke fiffue raadit skat, som andre borgere, huilked dem ei bör at göre."

Event

Norske Magasin:

"Bergen 1575, 16 August. Marion Siursddatter, salig Hans Fosses efterleverske og borgerske i Bergen, overdrager til sin kjære frænde David Sanderson Skot, boende paa Hjeltland i Rafjord, sin og sin afdøde syster Ingers odeljord sammesteds. Medforseglet af Christen skriver, raadmand i Bergen, Peder Simonssøn sogneprest til Fane, Jens Christenssøn, læsemester i Bergen, og Peder Jonssøn, borger sammesteds. [Efter P. A. Munchs afskr. af origin. hos lord Neaves i Edinburgh]."

Event

Stavanger Domkapitels protokoll:

"Anno 80, 8 martij. vaar her jacob vdi Sulldall aff Christoffer Hansen fougden steffnt vdi capittell for rette, for hand haffde herbergeret it quindfolck, som haffde kledt sig vdi mandskleder oc holt sig for j tieniste dreng, oc haffde dog tilforn tient her Peder paa Fanö vdi Bergen stigt oc sat ild paa hans gaard met vilie oc saa derfraa rømte. Daa bleff om denne sag saa besluttit, at effterdj det icke schelligen kunde her Jacob offuer beuisis at haffue vist noget af denne quindes handell oc leylighed, bleff hand sagt quit oc fry aldelis vskyldig i den handell met hans quinde oc folck. Men quinden bleff siden strax henført til Bergen oc der straffet paa liffuet."

Event

Attest skrive av Peder Simonssøn:

"Bergen 1580, 16 August. Peder Simonssøn til Fane, guds ords tjener, anbefaler til alle og enhver "denne brevviser Jacob Pederssøn Nisbett", der "haver tjent mig en tid lang som en god, tro dreng baade med ord og gjerning, saa at jeg hannem for hans tjeneste og lydagtighed alt godt betakker". [Efter P. A. Munchs afskr. af orig. p. papir hos lord Neaves i Edinburgh]."

Death

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"XXVIII Decem. Anno Dominj 1580 5 (fjerde endra til 5) dag iul døde Salig Her peder paa fana oc bleff begraffuen Ny aars dag anno 81: oc thet aar effter 82 den 14 februarij brende Bergen fra Lauritz Skriffuers stenhus paa Stranden oc til Brygge sporden oc til garpe bryggen."

Ført inn under 28. desember

Burial

Jens Christensen skriv i Calendarium Historicum:

"I Jan. Anno 1581 bleff Salig Her Peder paa phana begraffuen paa phana som døde 5 (retta frå 4) dag iul om morgenen 3 slet. oc samme Ny aars dag bleff her geble Her peders Søn kallit til sogneprest paa phana i sin Salige faders Sted."

Note

Skolemester 1554-1557, prest Fana 1557-1580. Fødd omkring 1520. Død 1580-12-29 på Fana. Begravd 1581-01-01.

Peder Simonsen var av norsk adel. Se hans fars biografi I Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmene, Andet Binds Første Hefte finnes følgende på side 169: Simenson "Peter Simensen, Herr Gebles Fader, førte en Sølv Skiold med en blaa Bielke, belagt med tre sexoddede Guld Stierner, og i øverste Feldt, tre med Spidserne mot høire jevnsides satte Guld Halv-Maaner. (Hirtzh) Tab. XXVI, No. 107" En sølvkanne som befinner seg i Britisk Museum har slektsvåbenet til famiijen Krag inngravert i lokket.

Fra " Den Norske Kirkes Geistlighet i Reformations-aarhundredet" av Biskop Bang utgitt 1897, hitsettes: side 194-196, (Artikkelens kildehenvisninger er her utelatt):

"Peder Simonssøn Krag" "Sønn av rådmann i Bergen Simon Jakobssøn, der var av adelig byrd og dennes Hustru Karine, der var født på Ferøerne. Faderen omtales som død i 1564; moderen som Absalon Pederssøn omtaler som " en gudfryktig, from og tuktig kvinde i alle måder", av gikk ved døden den 24,juni 1567.

Simon Jakobsen synes å ha vært en vellholden mann; ialfald eide han et hus på Tyskebryggen, som sønnen arvet. Sin første undervisning fik Peder Simonssøn paa Bergen latinskole, hvorefter han studerede ved Kjøbenhavns universitet fra 1548 til 1552, understøttet dels af faderen, dels og fornemmelig af biskop Geble Pederssøn.

Efterat han var vendt tilbake ti l Bergen, blev han i begyndelsen av november 1554 ansat som skolemester ved latinskolen i stiftstaden. I denne stilling tjente han til omtrent paaske 1557, da han opsagde skolen. På hans begjæring havde nemlig lensherren paa Bergenshus Kristofer Valkendorf givet ham det da ledige Fane sognekald, som det var hans mening at nyde intægtene af, paa samme tid som han indehavde rektorembedet i Bergen. Dette vilde imidlertid lensherren ikke tillade, hvorfor han foretrak at give afkald paa skolen mod at beholde Fane.

Absalon Pederssøn skildrer Peder Simonssøn som " en smuk lærder mand". Imidlertid blev dog hans prestelige virksomhed gjennem hele hans embedstid kun en bisag lige overfor den gjerning, der helt optog hans tid og kræfter, og som han røgtede med stor dyktighed, nemlig stillingen som domkapitlets forretningsfører En og anden gang var han vel på sin prestegaard paa Fane. Men den meste tid opholdt han sig i Bergen, hvor han boede i sit efter faderen arvede hus. Derfor ser man også, at de fleste af hans børn blev døbte i Bergen, og at alle skriftlige dokumenter der vides at være utstedte af ham, er daterede i denne by.

Som medlem af Bergens domkapitel sees han at have deltaget i alle dettes møder, enten der forhandledes om økonomiske spørgsmaal, eller det dømtes i ekteskabssager, ligesom det selvfølgelig var gjennem han, at der blev sendt pengehjelp til studerende i udlandet.

Baade i kraft af sin stilling og sin dygtighet var Peder Simossøn en almenagtet mand. Da Geble Pederssøn havde faaet sit slaganfald i august 1555, sendte han ham og Nils Henrikssøn paa Voss til Danmark for at faa kongen til at udnevne en ny biskop . I 1565 fulgte han Erik Rosenkrands til Stavanger for at være ham til hjælp ved ordningen af de kirkelige forhold der. I 1569, da han holdt barselgilde paa Fane prestegaard havde han blandt sine gjester baade lensherren og biskopen.

Med hensyn til Peder Simonssøns private forhold er det at merke, at hans prestegaard paa Fane nedbrændte i begynnelsen af 1580 eller slutningen af 1579. Hans gaard i Bergen led i 1565 nogen skade. idet der kom ild i et nabohus. Under branden i 1582 gik den helt op i flammene og blev ikke gjenopbygget i hans levetid.

Om Peder Simenssøns familjeforhold haves følgende oplysninger. Ved sin død efterlod han sig en enke ved navn Kirstine Andersdatter. Om han tillige havde været gift med en anden vides ikke. Sikkert er det at det beror paa en misforstaaelse, naar man har ladet ham første gang være gift med en kvinde ved navn Aselin. I 1563 havde han flere børn, der var saa vidt gamle, at han holdt en "pedagogus". En af disse var sønnen Geble, der fikk kaldet efter faren.

Fortsatt Bang , side 197 Kapellaner: Da som ovenfor oplyst, Peder Simonssøn for det meste boede i Bergen maate han altid holde en kapellan paa Fane til at udføre den prestelige tjeneste. Følgende af disse kapellaner kjendes: Engelbrigt Pedersøn, ordineret til prest i 1566 Nils Hjelte, ordinert til Peder Simonssøns kapellan 1569 Nils Bugge, ordinert til kapellan på Fane i 1570

Jacob T. Larsen: Fana Bygdebok , 1. Fra de eldste tider til 1665. Utgitt 1980. Side 351, Sogneprest på Fana. Når Hermod Hjellestad hevder at Peder Simonssøn "vart heile levetidi si knytt til byen", er det neppe riktig , (Fana I, side 404.) (Min anm: Hjellestad synes å ha hentet dette synet fra Bang, se ovenfor) Rett nok hadde han hus i byen. Huset hadde tilhørt faren, senere bodde moren der til hun døde i 1567. Senere var huset bortleid til borgere i byen. Allerede i 1562 hører vi om "her Peders hus på Fana" .----------Vi vet også at herr Peder døde og blev gravlagt på Fana omkring årsskiftet 1580/81, noe som ytterligere bekrefter at han levde og virket på Fana,

Fra Absalon Pedersøns Kapitelsbog 1552-1572 side 186 1554 Peder Simonssøn kallet til skolemester side 199 1562 24.mars frierferd, hustru Karine, salig Simen Jacobssøns efterleverske deltok side 265 1564 Peder Simonssøns datter døpt 4.juni, født 2.juni side 295 1565 Peder Simonssøns Daniel døpt 26.sept., født 24.sept side 330 1567 24.juni. Natten til Onsdagen døde her Peder Simensons moder til Fana her i byen, som var Simen Jacobsen rådmanns hustru, var hun født på Ferø side 332 1567 14.sept. Christned her Peders datter til Fana i Domkirken og var kalled Karine efter her Peders moder Hustru Karin side 354 1569 20.febr.. Drog Matz Scheil (høvedsmann på Bergenshus) ,doctor Jens (Schelderup, biskop i Bergen), m. Absalon, hans høstru, hustru Aselin, Margrethe Jonsdotter, Peder Tysk, fogd i Sogn, Jøren skriver, fogd i Nordfjord, Gert Boldsuin , fru Kirsten til lysf-kløster, her Michel og flere til barsel på Fana, var jeg forne Absaloin, her Peder fadder, var barnet født 12. Februar. side 387 1570 27.sept.. Døde Berittis, Christern skrivers eldste datter side 391 1570 20.desember. Var her Peder Simmensons datter fød ved 5 slett om morgenen side 391 1570 21.desember. Døbt her Peders datter og kallet Aselin efter salig hustru Aselin side 354 1569 22.febr. Droge vi alle hjem igjen.

Peder Simonson Krag Sønn av Simon Jakobson (f.omkr 1490 d.før 1562) og Karin Nn (f.omkr 1500 d.24.06.1567). Peder ble født 1520 i Bergen, Hordaland. Han giftet seg 1. gang med Aselin Nn (f.omkr 1520) Han giftet seg 2. gang med Kirstine Andersdatt er (f.omkr 1530 d.etter 1593) Han studerte ved København Universitet, København, Danmark fra 1548 - 1552 Erholdt Understøttelse af sin Fader, men især af Biskop Gjeble Pederssøn til at studere ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han opholdt sig fra 1548 til 1552. Han var skolemester eller rektor fra 1552 fram til 18.04.1557. Blev efter sin Hjemkomst i Novbr 1554 Skolemester eller Rektor ved Bergens Latinskole og forblev som saadan til 18. april 1557, da han blev kaldet til Sognepræst i Fane. Han var Sogneprest fra 18.04.1557. Vel ønskede han tillige at beholde Rektoratet, men da det ikke godt lod sig forene at bestyre begge Embeder uden til Skade for et af dem, blev dette ham negtet af Lehnsmanden Christpher Walkendorph. Det følgende Aar reiste han ifølge Gjeble Pederssøn Anmodning og i hans Ærinde til Kjøbenhavn, for at afhandle med Kongen om biskopens Resignation og Udvælgelse af en Eftermand, og herfra kom han tilbage det følgende Aar. Han var Kannik i Bergen og Forstander over Kapitlets Godds. Levede efter 16. aug. 1580, paa hvilken Dag han udstedte en Skudsmaalsatteste, men maa være død før 16. Juni 1589, da hans Hustru da var Enke.

Absalon Pederssøn kalder jam "en smuk lærd Mand" og han var visselig en af dem, der med Iver søgte at befæste den rene Lære. Naar han efter Suhm allerede 1546 lod opbrænde de Krykker og Stave, der i Mængde laa ved Fane Hovedkirke som Efterladenskaber fra de Halte og Vanføre, der efter den Katholske Overtro vare blevne helb redede ved det undergjørende Sølvkors i Fane Kirke, da maa Tiden henlægges nogle ar senere, eller dette være skeet under hans ubekjendte Formand i Embedet. Fra Fana bygdebok, bind 1, side 351 Det første presteskiftet vi kjenner etter reformasjonen , skjedde i 1557, og det er nokså utførlig omtalt i dagboka til Absalon Pederssøn Beyer; ganske sikkert fordi utnevnelsen av den nye presten, Peder Simonssøn Krag, medførte at mester Absalon ble skolemester ved latinskolen i Bergen.

Sagnet om sølv korset, 1546. I sagnet om sølvkorset på Fana heter det at Peder Simonssøn i 1546 lot oppbrenne 6 hestelass med krykker og staver, som var etterlatt av pilgrimer til tegn på at de var blitt helbredet. Da sagnet ble nedskrevet bare omtrent 40 år etter herr Peders død, er det liten grunn til å betvile at det var han som fjernet disse minnesmerkene fra kirken og tillintetgjorde dem, muligens på Krykkjehaugen, som kanskje fikk navn etter denne hendelsen. Årstallet 1546 er derimot feilaktig. Tilintetgjørelsen av krykkene og stavene fra katolsk tid, viser at herr Peder ønsket å slette ut minnet om tilbedelsen av sølvkorset, kanskje fordi troen på korset enda var levende blant folk. Denne hendelsen tyder ogås på at sognepresten forsøkte å utbre den nye læren i menigheten, uten at vi kan si for sikkert om Luthers lære ble forstått.

Prestetjenesen. Prestetjenesten i det store prestegjelet ble for en del utført av herr Peder selv, noe vi kan se av en herredagsdom fra 1578. Her vises til et brev der Peder Simonssøn bevitner at han søndag i fastuken 1575 hørte "att menige sognefolck, som till stede war same dag paa kirckegaarden" ga en kvinne vandelsattest. Presten var valigvis den eneste skrivekyndige i bygda , og utstedelsen av brev var en viktig del av prestegjerningen. Ved denne anledningen var herr Peder sammen med menigheten ute på kirkegården, kanskje i forbindelse med en gravferd. Siden dette skjedde på en søndag må en også tro at sognepresten ledet gudstjenesten. Sognepresten hadde også en kapellan til medtjener, og i årene 1566-1571 hører vi om tre prester som ble "kallit at vere her Peders capellan til Fane."

Han var Kannik. Han var forstander over kapitlets gods. Som sogneprest på Fana deltok han jevnlig i domkapitlets møter. Fra 1560 var han forretningsfører for domkapitlets fellesgods. I 1565 fulgte han lensherren, Erik Rosenkrantz til Stavanger der de forsøkte å ordne kirkeforholdene i bispedømmet.

Han bodde på Fana, Hordaland Når Hermod Hjellestad hevder at Peder Simonssøn "var heile levetidi si knytt til byen", er det neppe riktig. rett nok hadde han hus i byen, men vi hører aldri at han levde der mens han var sogneprest. Huset hadde tilhørt faren , og senere bodde moren der til hun døde i 1567. Senere var huset bortleid til borgere i byen. Allerede i 1562 hører vi om "her Peders hus paa Fana" Noen år senere holdt han stort barselsgilde på prestegården, der lensherren på Berghus, biskopen, samt flere prester og fogder deltok. Gildet ble holdt midtvinters, noe som bare kan bety at han og familien bodde på prestegården. Vi vet også at herr Peder døde og ble gravlagt på Fana omkring årskiftet 1580/1581, noe som ytterligere bekrefte r at han levde og virket på Fana.

Når Døde Han? Levede efter 16. aug. 1580, paa hvilken Dag han udstedte en Skudsmaalsatteste, men maa være død før 16. Juni 1589, da hans Hustru da var Enke. Peder Simonson Krag ble begravet på Fana, Hordaland 01. 01.1581. Den første sognepresten på Fana etter reformasjonen "døde 5 dag iul om morgenen 3slet" 1580. Tre dager senere ble han gravlagt på Fana "oc samme Ny aars dag bleff her Geble Her peders Søn kallit til sogneprest paa phana i sin Salige faders sted." Dette notat i dagboka til Jens Kristenssøn, som var gift med en av døtrene til herr Peder, viser at en ikke ventet mange dagene, hverken med begravelsen eller med å kalle sønnene Geble til ny sogneprest. Peder Simonson Krag døde 29.12.15 80, på Fana, Hordaland.

Peder Simonson Krag og kona Kirstine fikk 7 barn: I. Elisabeth Pedersdatter Krag f.omkr 1555 d.03.11.1593 II. Geble Pederssøn Krag f.omkr 1555 d.1621 III. Nn Pedersdatter Krag f.02.06.1564 IV. Daniel Pederssøn Krag f.26.09. 1565 d.1647 V. Karin Pedersdatter Krag f.14.09.1567 VI. Nn Pedersdatter Krag f.12.02.1569 VII. Aseline Pedersdatter Krag f.20.12.1570

Peder Simonssøn Krag

Den Norske Kirkes Geistlighed i reformations-aarhundredet (1536-1600)
Biskop Dr. A. Chr. Bang

Søn af raadmand i Bergen Simon Jakobssøn, der var af adelig byrd, og dennes hustru Karin, der var født paa Færøerne. Faderen omtales som død i 1562; moderen, hvem Absalon Pederssøn omtaler som "en gudfruktig, from og tugtig kvinde i alle maader" afgik ved døden den 24de juni 1567. Simon Jakobssøn synes at have været en velholden mand; ialfald eide han et hus paa Tyskebryggen, som sønnen arvede.
Sin første undervisning fik Peder Simonssøn paa Bergens latinskole, hvorefter han studerede ved Kjøbenhavns universitet fra 1548 til 1552, understøttet dels af faderen, dels og fornemmelig af biskop Geble Pederssøn. Efterat han var vendt tilbage til Bergen, blev han i begyndelsen af november 1554 ansat som skolemester ved latinskolen i stiftsstaden. I denne stillingen tjente han til omkring paaske 1557, da han opsagde skolen. Paa hans begjæring havde nemlig lensherren paa Bergenhus Kristofer Valkendorf givet ham det da ledige Fane sognekald, som det var hans mening at nyde indtægterne af, paa samme tid som han indehavde rektorembedet i Bergen. Dette vilde imidlertid ikke lensherren tillade, hvorfor han foretrak at give afkald paa skolen mod at beholde Fane .


Absalon Pederssøn skildrer Peder Simonssøn som "en smuk lærder mand". Imidlertid blev dog hans prestelige virksomhed gjennem hele hans embedstid kun en bisag lige overfor den gjerning, der helt optog hans tid og kræfter, og som han røgtede med stor dygtighed, nemlig stillingen som domkapitlets forretningsfører (Qvæstor Capituli, honorum communium procurator). En og anden gang var han vel paa sin prestegaard paa Fane. Men den meste tid opholdt han sig i Bergen, hvor han boede i sit efter faderen arvede hus. Derfor ser man ogsaa, at de fleste af hans børn blev døpte i Bergen (se nedenfor), og at alle skriflige dokumenter, der vides at være udstedte af ham, er daterede i denne by (Norske Magazin II, 79 og 89); dombog af 1578, side 99 flg; Dipl. Norv. IX, 796). Som medlem af Bergens domkapitel sees han at have deltaget i alle dettes møder, enten der forhandledes om økonomiske spørgsmaal, eller der dømtes i egteskabssager (Norske Magazin I, 203, 206, 218, 227, 232, 234, 238, 240, 306, 403, 421, 480), ligesom det selfølgelig var gjennem ham, at der blev sendt pengehjælp til studerende i udlandet.
Baade i kraft af sin stilling og sin dygtighed var Peder Simonssøn en almenagtet mand. Da Geble Pederssøn havde faaet sit slaganfald den 18de august 1555, sendte han ham og Nils henrikssøn paa Voss til Danmark for at faa kongen til at udnævne en ny biskop. I 1565 fulgte han Erik Rosenkrands til Stavanger for at være ham til hjælp ved ordningen af de kirkelige forhold der. I 1569, da han holdt barselgilde paa Fane prestegaard, havde han blandt sine gjester baade lensherren og biskopen. Turde man tro Enno Brandrøks opgave, skulde han have været blandt de fleste adelsmænd paa Vestlandet, der under syvaarskrigen var misfornøiet med det danske regimente (J. Chr. Berg: Om Landeværnet, side 320 flg. og den der citerede litteratur; L. Daae i Historisk Tidsskrift II, 141 flg.).

Med hensyn til Peder Simonssøns private forhold er det at merke, at hans prestegaard paa Fane nedbrændte i begyndelsen af 1580 eller slutningen af 1579; et kvinnemenneske, der gik i mandfolk-klæder og havde tjent i prestegaarden, havde med vilje sat ild paa den. Hans gaard i Bergen led i 1565 nogen skade, idet der kom ild i et nabohus. Under branden i 1582 gik den helt op i flammerne og blev ikke gjenopbygget i hans levetid (Rigsregistranter III, 44 og 48)
Om Peder Simonssøns familieforhold haves følgende oplysninger:
Ved sin død efterlod han sig en enke ved navn Kirstine Andersdatter (Rigsregistranter III, 299). Om han tidligere havde været gift med en anden, vides ikke. Sikkert er det, at det beror paa misforstaaelse, naar man har ladet ham første gang være gift med en kvinde ved navn Aselin.
I 1563 havde han flere børn, der var saa vidt gamle, at han holdt en "pædagogus" for dem (Norske Magazin I, 231). En af disse var sønnen Geble, der fik kaldet efter faderen. Efter den tid fik han følgende børn:
En datter, født den 2den juni og døbt i domkirken den 4de juni 1564.
En søn, født natten til den 24de september og døbt i Korskirken med navnet Daniel den 26de september 1565
En datter, der ved sin daab i domkirken den 24de september 1567 fik navnet Karin efter hr. Peders moder.
Et barn, født den 12te februar 1569 og døbt i Fane kirke den 20de i samme maaned; Absalon Pederssøn var fadder; blandt gjesterne ved barselgildet var, som ovenfor oplyst, baade lensherren og biskopen.
En datter født den 20de december og døbt den 21de december 1570.
Hun fik i daaben navnet Aselin, idet hun blev opkaldt efter raadmand Berent van Kowerns afdøde hustru af dette navn (Norske Magasin I, 265, 295, 332, 354, 391). Hun er vel den Aseline Pedersdatter, som i 1616 blev gift med Teofilus Teofilisøn, der i 1594 gik paa Hamar skole (jens Nilssøns Visitatsbøger, side 311) og døde som prest paa fane den 17de juni 1634 (efter epitafiet over ham i Fane kirke; afskrift i manuskript nr. 337, folio, universitetsbiblioteket).

Naar Peder Simonssøn døde, ved man ikke; se dog Rigsregistranter III, 44. Hans efterladte enke, hvem tyskerne paa Bryggen hverken vilde tillade at gjenopbygge mandens nedbrændte gaard eller unde grundleie af tomten, gjorde flere reiser til Danmark i denne anledning. Hun levde endnu i 1593 (Rigsregistranter III, 44, 48, 299)

 

Krag, Peder Simonssøn: I Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmene, Andet Binds Første Hefte finnes følgende på side 169: Simenson "Peter Simensen, Herr Gebles Fader, førte en Sølv Skiold med en blaa Bielke, belagt med tre sexoddede Guld Stierner, og i øverste Feldt, tre med Spidserne mot høire jevnsides satte Guld Halv-Maaner. (Hirtzh) Tab. XXVI, No. 107"

Peder Simonsen has 0 first cousins recorded

Father's family (0)

Mother's family (0)