Slektshistorie - Våre familier

Gardane Sætre og Mork i Ørsta blei hardt ramma av snøskred på nyåret 1755. I følge skrifter etter Jørgen Sætre (1857-1913), gjekk fonna seint om kvelden den 9. februar, og tok med seg tre tun på Sætre og to tun på Ytre Mork. Meir enn halvparten av bebuarane på dei fem bruka omkom i denne ulykka.

Hans Strøm, som då var kappelan i Borgund, skildrar ulykka i "Physisk og Oeconomisk Beskrivelse over Fogderiet Søndmør" b.2:

"Sætre og Mørk ere 2 Naboe-Gaarde, beliggende Sønden for korgedalen, og altsaa temmelig langt ind paa den Østre Side af Fiorden. Her tog den forhen ommældte Snee-Fond, som traf ind den 9 Febr 1755, meget ilde afsted, efterdi den just faldt ned om Natte-Tid, da alting havde lagt sig til Hviile, og bragte en stor Deel Huse bort fra Grunden, hvor de stode, tillige med Mennesker, Qvæg, og alt Boehave.
Mange Personer, baade unge og gamle, bleve ved den Leilighed levende begravne under Sneen og qvalte, men nogle ikkun lemlæstede og rstødte, og andre igien ved en besynderlig Guds Forsyn bevarede fra al Skade.
Blant disse sidste bør især erindres et par smaae Børn, 5 til 8 år gamle, som tillige med Huuset og Sengen, hvor de laae, bleve bragte lige ned til Stranden; men komme dog til at ligge uskadte oven paa Sneen, og aatte, i Mangel af fornødne Klæder og Huus-Lye, skiule sig i en fra sin ødelagte Lade tilbagestaaende Høe-Stak, hvor de biergede sig mod Kulden Natten over, indtil følgende Dag ved Middags Tid, da de endelig fik Hielp og ndsætning af Fremmede.
Disse og flere Omstændigheder findes alle anførte i Kaldets Ministerial-Bog, og ere optegnede af da værende Sognepræst Hr. Iver Munthe."

Hans Strøm skriv også om fonnulykka i "Annotations Boog over de Merkværdigheder som udi Syndmørs Fogderie forefindes indrette[t] Anno 1756":

"Paa gaarden Sætre i <...> ørsten mistede Mads Sætre alle sine huuse sin kone 2 Sønner sin Moder og tieneste Pige Men hands fader paa 80 aar blev ved live, et lidet Pigebarn 3 aar gl: laae Dag og Nat under Sneen, blev opgravet og levede, dog hafde faaet hull i hovedet og den eene arm lemsestet og fotesløs.
Kolben Pedersen Sætre mistede kone og en Datter 5 aar gl: huus og alle creature en gl: Dreng kom af Sneen levende Men alle hands Tænder vare udslagne og den venstre arm afslaget, en li: Søn 3 aar gl: blev funden nøgen levende og uskad i Sneen.
Kolben Aslachs: mistede sin kone en Søn 5 aar gammel en Datter /p:/ 11 aar samt huus og hiem. En Søn 13 aar gl: blev reddet af Sneen og hafde af Jern faaet farligt hull i sit hoved.
Yttre Mørk. Ole Peders: med Kone og Datter samt huus og fæe blev borte.
Arne Anders: Mørk mistede sin Kone 1 Søn 6 aar og en and: 1 1/2 aar blev funden Død <paa> nedre <...> ved <over> Søen, en Datter 8 aar og en Søn 5 aar, vare af Sneen førdte ned til Søen, dog laae de begge ovenpaa uskadde, hvorpaa de toege hver anden i haand: og ginge op hvor huusene hafde staaet, fandt en gl: Kone nøgen, som tillige med børnene grove sig ned i en høestack, som blev igienstaaende end, og Laden som var derover blev borttagen, hvor de saaledes reddede sig for Kulden natten over indtil anden Dag ved middagstider da der kom folck og reddede dem. Endnu var der en huuskone 74 aar gammel som blev funden Død i Sneen."

I "Tabelle over Ægteviede, Fødte og Døde i Syndm: Provstie fra Ao 1746 til 1756 begge inclusive":

Ao 1755 ere i Voldens Præstegiæld og Sogn paa een Dag ved Sneefond borte blevne 5 og i Ørstens Sogn under samme Præstegiæld - 16 Mennisker.

Dei omkomne blei samla i Jørnløda, og vart truleg gravlagde før jordfestinga.
Iflg Ministerialbok Volda, Kronologisk liste 1755, blei 16 personar frå gardane Mork og Sætre jordfesta 4. søndag etter påske, 27. april 1755

Dei to borna på garden Mork som overlevde den store skredulykka, var den 7 år gamle jenta Else Arnesdotter, og den tre år gamle broren Pål Arneson. Pål døde ung, og blei gravlagd som "Arne Sætres Sön Povel 18 aar gl:" 19de S: eftter Trinit: (1. oktober) 1769. Else, som einaste igjenlevande av familien, blei ei gamal kvinne. I sine to ekteskap fekk ho tilsaman 5 born, og har stor etterslekt (diagram og liste over etterkomarar).  Ho døde 86 år gamal 29. november 1833, og vart gravlagd 1. desember. I kyrkjeboka er skrive:

"Døde naturlig; mend 7 aar gammel blev hun med sin 1 ½ aar gamle Broder begravet i en Sneskrede, som ødelagde gaarden Sætre og alle beboerne uden disse 2de og en gammel Kone. – Hun grov sig ud af Skredet tilligemed sin Broder, og frelste sit og hans Liv ved at finde en høstakke, og deri nedgrave sig med ham en hel Nat. Hun mistede sin 1ste Mand, som omkom paa Havet og sad Enlig med 4 Børn, var 1ste Gang givt i 20 aar og siste gang 44 aar, og med siste Mand havde 1 Søn. Hun var et oplyst og rettskaffen menniske”